Psykolog i København
Jeg har arbejdet som psykolog siden 2009, hvor jeg blev uddannet på Københavns Universitet. Jeg har tusindvis af timers erfaring med at hjælpe mennesker med forskellige psykologiske problemer. For eksempel stress, angst, depression og dét at være pårørende. Det er vigtigt for mig at tage udgangspunkt i din situation og sammen med dig sætte et mål for, hvad terapien skal sætte gang i af forandring. Jeg har en baggrund i neuropsykologien, hvilket betyder, at jeg har en stor viden om, hvordan hjerne, adfærd, tækning og følelser spiller sammen. Den viden bruger jeg til at forstå din situation og hjælpe dig bedst muligt.
Jeg arbejder med en metode, der hedder Acceptance and Commitment Therapy (ACT, udtales i et ord), som forskningen viser rent faktisk virker. Man ved dog også, at tilliden og det professionelle forhold mellem psykolog og klient er meget afgørende. Det er vigtigt for mig, at du føler dig tryg, når vi taler sammen. Og jeg ser det som mit ansvar, at der er en rolig, varm og professionel atmosfære i terapirummet.
Ved hjælp af ACT skaber vi et samarbejde med det formål at give dig større livskvalitet og trivsel. Læs mere om Acceptance and Commitment Therapy og læs mere om mig.
Nem adgang fra hele Københavnsområdet til min klinik
Jeg har kliniklokale på Borups Allé 129, 2000 Frederiksberg. Der er nem afgang fra hele Københavnsområdet til lokalet.
Hvis du kommer med metro, kan du tage til Fasanvej St. og derefter 4A. Eller du kan tage til Nuuks Plads og gå ad Borups Allé cirka 15 minutter – eller hoppe på bus 68 og stå af ved Fuglebakken St.
Hvis du kommer med tog, kan du tage F-linjen og stå af på Fuglebakken station og gå et par minutter.
Det er nemt at finde parkering, hvis du er i bil, enten foran lokalet, eller ved Meny eller Irma. Parkering er gratis 1 time.
Se på kortet, hvordan du finder vej, og se billeder af lokalet her. Jeg håber, at vi ses. Det er fortsat også muligt med online-samtaler.
Spread the love
0 Comments