|

Søvnbehandling uden medicin

søvnbehandling uden medicin ræv sover
DEL HER

Mange kæmper i perioder – eller mere vedvarende – med søvnbesvær: problemer med at falde i søvn, uro i kroppen, tidlige opvågninger eller en følelse af ikke at være udhvilet om morgenen. Vi kender alle følelsen af at vågne efter en dårlig nats søvn – tung i hovedet, utålmodig og koncentrationsbesvær. Gentagen dårlig søvn påvirker både hukommelse, humør og livskvalitet. For mange bliver det en ond cirkel, hvor bekymringen for ikke at kunne sove i sig selv holder søvnen væk.

Hvis du døjer med søvnproblemer, kan det være nærliggende at prøve sovemedicin. Det kan give kortvarig lindring, men ændrer sjældent de bagvedliggende årsager. Forskning viser, at medicin kan hjælpe med at falde i søvn, men søvnkvaliteten påvirkes ofte negativt, da søvnstadierne ændres, og man får mindre af den dybe, restituerende søvn, som hjernen har brug for. Den mest bæredygtige vej til bedre søvn er derfor at støtte kroppens egen evne til at sove – her kommer søvnbehandling uden medicin ind i billedet.

Hvordan hjælper jeg med at behandle søvnbesvær?

Som neuropsykolog og søvnvejleder arbejder jeg med søvnbehandling uden medicin. Behandlingen begynder altid med en kortlægning af dine søvnmønstre, vaner og tanker omkring søvn. Mange bliver overraskede over, hvor meget små ændringer i døgnrytme, adfærd og mentale strategier kan påvirke søvnen. Når vi først forstår, hvorfor søvnen driller, kan vi begynde at ændre de mønstre, der vedligeholder problemet.

Et vigtigt element er søvnrestriktion – et lidt misvisende ord, for målet er ikke at sove mindre, men at styrke kroppens naturlige søvnpres. Ved midlertidigt at begrænse den tid, man ligger vågen i sengen, øges søvnkvaliteten gradvist. Det kræver tålmodighed, men de fleste oplever tydelige forbedringer over tid.

Derudover arbejder jeg med søvnhygiejne, tankehåndtering og adfærdsmæssige strategier – for eksempel at skabe rolige rutiner omkring sengetid, håndtere bekymringstanker og hjælpe kroppen til igen at forbinde sengen med søvn frem for frustration. Søvnbehandling uden medicin handler altså ikke om at “slukke” for søvnbesvær, men om at give hjernen de bedste betingelser for at genvinde sin naturlige rytme.

Der er hjælp at hente!

Hvis du oplever, at søvnen driller dig, er det noget, du har til fælles med mange andre – og det er noget, man kan få hjælp til at arbejde med.

Ikke-medicinsk søvnbehandling bygger på en forståelse af, at søvn er en naturlig biologisk proces, som kan forstyrres – men også genoprettes. Vores døgnrytme, søvnpres og vaner hænger tæt sammen. Når vi lærer at samarbejde med kroppens naturlige søvnsystem i stedet for at kæmpe imod det, vil du opleve, at søvnen begynder at komme mere spontant og sammenhængende.

Læs mere om søvn og få konkrete råd i mine indlæg: “Har du søvnmangel? Gode råd til at sove om natten” og “Sådan får du gode vaner til den gode søvn”. Hvis du vil læse en bog om søvn, kan jeg anbefale “Derfor sover vi”.