Hjerneskade i familien

Når nogen i familien bliver ramt, bliver hele familien ramt. Alle bliver påvirkede hver især – den ramte og de pårørende. Familiedynamikken bliver påvirket. Hvilke behov og hvilke drømme man har som enkeltperson og som familie.
I hvilken grad og om man har brug for at få professionel hjælp, afhænger af hjerneskadens karakter, øvrige ressourcer og belastninger i familiens liv, økonomi, hjælp og støtte fra omgivelserne og meget mere.

Hvilken type hjerneskade den ramte har fået, kan have stor betydning for familiens trivsel. En hjerneskade er oftest en usynlig skade, hvilket kan gøre det sværere at få hjælp og forståelse fra omgivelserne. Hvis den ramte har fået problemer med sin adfærd, med at styre temperamentet, har fået sproglige vanskeligheder eller er personlighedsforandret, er det ofte med til at gøre udfordringen større for familien.

Som familie kan det være en god idé at fortælle omgivelserne om, hvad der er sket. Både kolleger, venner og den øvrige familie kan være en støtte – enten konkret og praktisk eller som en social støtte. Læs mere her om at være pårørende til et menneske med en hjerneskade.

Image by 95C from Pixabay

Ændringer i familien

Når et medlem af familien får en hjerneskade, forandrer hele familien sig. En familie er en slags system, der indbyrdes hænger sammen med hinanden, og når den ene brik i systemet forandres, påvirker det hele systemet.
Hvordan familien forandrer sig, og hvordan det påvirker hvert enkelt familiemedlem, afhænger af mange ting. For eksempel hvem i familien der er ramt, om der er større eller mindre børn i familien, og hvilken rolle den ramte plejer at spille i hverdagen. Det vil påvirke en familie forskelligt, afhængigt af om det fx er en aleneboende mor på 85, der får en hjerneskade, eller om det er en far med små hjemmeboende børn.

Det afhænger også af, hvordan man i familien plejer at håndtere problemer og konflikter. Ofte vil en krise i familien, medføre en periode med flere konflikter. Det kan være familiemedlemmer, som har en konfliktfyldt historie med hinanden,eller som har svært ved at kommunikere med hinanden. Og gamle konflikter kan blusse op igen. Det kan være vanskeligt at håndtere, samtidig med at man forsøger at løse alle de praktiske og konkrete udfordringer, som pludseligt er opstået.

Hvornår skal man søge hjælp?

Det er en god idé at undersøge, om der er mulighed for hjælp og støtte i ens nærmiljø, for eksempel i kommunalt regi. Hvis man kan få tilknyttet en hjerneskadekoordinator, eller få pårørendekursus, så er det ofte meget hjælpsomt. Forståelse for hvad der sker, hvorfor den ramte reagerer som han/hun gør, og normalisering af ens egne reaktioner kan være rigtig godt.

Det er normalt at have det dårligt i en periode, når ens nærmeste er ramt af en hjerneskade (se evt. mere om krise og belastningsreaktioner her).
I forhold til at søge psykologhjælp kan det være en god idé, hvis man oplever, at der går lang tid, hvor man føler, at man sidder fast, eller hvor tankerne fylder alt for meget. Eller hvis man udvikler nogle mestringsstrategier, som ikke er så hensigtsmæssige (fx alkohol). Man kan også have brug for nogle samtaler med en udenforstående, hvor man ikke behøver holde igen, i forhold til hvordan man har det, og hvad man bekymrer sig om.

Spread the love