Fordele og ulemper ved online-terapi – og gode råd til at få mest muligt ud af samtalerne

by | Sep 22, 2021 | ACT, Onlinesamtaler | 0 comments

For mig har corona-situationen været anledning til for alvor at få gang i onlinesamtaler. Jeg måtte i marts 2020 undersøge GDPR-reglerne grundigt i forhold til forskellige platforme, og jeg købte adgang til Microsoft Teams, som overholder alle reglerne. Det sidste halvandet år har lært mig fordele og ulemper for klienterne ved at afholde samtaler online, som jeg her vil dele med dig.

Fordel #1
Det kan være nemmere at passe samtalen ind i en travl hverdag, når man kan afholde samtalen hjemmefra eller på sin arbejdsplads. Det er en god idé at sørge for, at man ikke bliver forstyrret uanset hvor man sidder henne – sætte telefonen på lydløs, og markere at man er i møde eller optaget.

Fordel #2
Man kan få hjælp uanset hvor i verden man er. Hvis man er et sted i Danmark eller ude i verden, hvor der ikke er adgang til den psykologhjælp, man har brug for, så kan man få hjælp via online-terapi. På den måde kan man vælge den fagperson, som har særlig viden om de problemer man har, og som man tror på, kan hjælpe én.

Fordel #3
Hvis man vågner på dagen for aftalen og har ondt i halsen eller lignende, behøver man ikke gå glip af sin samtale med psykologen. Det er nemt at lave samtalen om til online, og man holder dermed fast i flowet i forløbet.

Billede af Gerd Altmann fra Pixabay

Ulempe #1
På psykologens kontor er det psykologens ansvar at skabe nogle trygge rammer som fundament for samtalen. Når man har onlinesamtaler, kan man forsøge at skabe sine egne trygge rammer omkring samtalen. Man kan sørge for, at der er noget at drikke til sig selv under samtalen, have kleenex til rådighed, hvis det bliver nødvendigt og i det hele taget prøve at gøre det trygt og rart for sig selv.

Ulempe #2
Når man bevæger sig hen til psykologens kontor og hjem igen, er der en naturlig pause i hverdagen, hvor man kan forberede sig mentalt og efterfølgende bearbejde samtalen. Når man har samtaler online, er det en god idé ikke at lægge andre onlinemøder lige før og lige efter samtalen. Det kan være svært at overholde i en travl hverdag, men det er godt givet ud, at man lige giver sig selv en mental pause både før og efter.

For mig selv og mine klienter har det seneste halvandet år været en stejl læringskurve i forhold til at afholde samtaler online. De fleste bliver positivt overrasket over, hvor godt det fungerer med onlinesamtaler, enten en gang imellem når det passer bedre ind end fysisk fremmøde, eller hele forløb som foregår online.

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du overvejer et onlineforløb, så kan vi tage en snak om, om det er det rigtige for dig.

Spread the love

0 Comments

Submit a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.