Psykolog i København – indre by

Så er der spændende nyt på lokalefronten. Pr. 1. juni 2020 har jeg kliniklokale i Teglgårdsstræde 4F hver onsdag og fredag. Frem til 1. august er det muligt at få en tid på Rathsacksvej 1, men derefter er der kun tider i Teglgårdsstræde og enkelte tider på Roskildevej 46.

Teglgårdsstræde ligger centralt i indre by København med masser af muligheder for offentlig transport. I gåafstand fra Nørreport tog og metro og i gåafstand fra Vesterport station. Bus 5C stopper lige ved Teglgårdsstræde.

Parkering finder du ofte på Teglgårdsstræde, selvom det er indre by. Hvis du vil være sikker på at finde parkering, kan du parkere i det store parkeringshus på Israels Plads. Herfra er der en gåtur på cirka 5 minutter til Teglgårdsstræde.

Selve lokalet er hyggeligt og med en rar atmosfære lige ud til en grøn gård. Når først man er gået igennem den røde port, er man væk fra Københavns mylder, og trafikstøjen er lukket ude.

Jeg glæder mig meget til at byde jer velkommen i Teglgårdsstræde 4F.

Gode råd til dig, der lige har fået hjernerystelse

De fleste med hjernerystelse, som jeg ser i min klinik, har længerevarende følger efter en hjernerystelse. Men jeg får også henvendelser fra mennesker, der for nylig har fået hjernerystelse, og som har brug for nogle gode råd. Dette blogindlæg er til alle jer. Det er selvfølgelig vigtigt at vide, at rådene her ikke erstatter kontakt til fx egen læge eller skadestuen. Søg altid råd hos lægen, hvis der er noget du er i tvivl om.

Først og fremmest skal du vide, at det er de færreste, der får længerevarende følger efter en hjernerystelse. De fleste kommer sig uden mén, og der er en meget stor sandsynlighed for, at det også gælder for dig. I medierne fylder skræmmehistorierne – ikke historierne om alle dem, der får det godt igen. Derfor kan det virke som om, at der er en stor risiko for at få langvarige følger. Men heldigvis er det ikke sådan.

De første 24-48 timer

  • Søg læge hvis du har slået hovedet
  • Hvil dig. Sov hvis du har brug for det. Du skal helst få nogen til at vække dig hver 3.-4. time for at være sikker på, at du ikke har fået det værre.
  • Hvis du får det værre, skal du omgående søge læge. Hvis du f.eks. bliver sløv, besvimer, kaster mere op, får tiltagende kraftig hovedpine eller får talebesvær. 
  • Lig ikke og hvil dig hele tiden. Du må gerne lave lette aktiviteter som ikke forværrer dine symptomer.
  • Undgå skærme, alkohol, koffein og hård fysisk aktivitet

Mange får at vide, at de skal gå hjem i seng og hvile for nedrullede gardiner, ind til de er raske. Men det er ikke de nyeste anbefalinger. Meget tyder på, at man hurtigere får det bedre, hvis man veksler imellem hvile og aktivitet. Hjernen skal have hvile, men den skal også stimuleres en smule.

Billede af Pexels fra Pixabay

2 døgn til 3 mdr. efter

  • Hvile og pauser. Mange er utålmodige i forhold til at blive raske, og har svært ved at holde fast i hvile og pauser. Du hjælper din hjerne meget ved at finde nogle gode hjernepauser, hvor hjernen får hvilet sig.
  • Veksle mellem aktivitet og pauser/hvile. Hjernen må gerne udfordres en smule. Forsøg at starte op på hverdagsaktiviteter. Vær opmærksom på at starte op i det små og se, hvordan hjernen reagerer på det. 
  • Skærme: start op i det små og væn langsomt hjernen til skærme igen. Vær opmærksom på at skærme ikke er hjernepause – men derimod lidt udfordrende for hjernen. 
  • Vær rar ved dig selv og forsøg at acceptere situationen som den er lige nu. 
  • Gør afslappende ting som afspænding, gå en tur i naturen eller lyt til en lydbog hvis det føles rart.
  • Hvis du efter 14 dage stadig har mange symptomer, kan du søge yderligere hjælp. For eksempel hos en fysioterapeut/osteopat med særlig viden om hjernerystelse, en neurooptometrist som kan vurdere dit samsyn, eller en psykolog hvis du oplever at være meget angst eller urolig over symptomerne.

Husk, at for langt de fleste bliver det helt godt igen. Jeg ønsker dig rigtig god bedring.

Du kan læse mere om hjernerystelse her, psykologisk behandling af hjernerystelse og energiforvaltning her.

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) og Corona-krisen

Det er udfordrende og skræmmende tider for os alle. Vi ved ikke, hvornår corona-virus slipper sit tag i os og vores samfund. Vi ved ikke, hvor længe vi skal leve med disse nye vilkår. En del går stadig på arbejde for at hjælpe os alle – buschauffører, plejepersonale, personale i supermarkeder, hospitalspersonale og mange andre. Vi andre arbejder hjemmefra på nye måder – vi har alle sammen hurtigt måtte forsøge at tilpasse os den nye situation. Mange har børnene hjemme og skal være der for dem også. Aktivere, lege, hjælpe med lektier. Imens vi forsøger at leve op til arbejdspladsens krav, eller forsøger at holde små og større virksomheder i live.
Mange oplever øget uro og bekymringer i denne tid. Det handler både om situationen på arbejdsmarkedet, bekymring for at man selv eller andre bliver syge, og hvordan man kan bevare sin mentale sundhed.

Mange med stress, angst og depression kan have svært ved at holde fast i de gode vaner, og for os alle er det svært at finde en ny hverdag. Det er umuligt at holde tanker og følelser væk – så hvordan kan vi håndtere det?

Hvordan kan man bruge ACT?

I ACT arbejder vi med at håndtere tanker på en ny måde. Ud fra teorien om, at den måde vi håndterer tankerne på, skaber større problemer end tankerne i sig selv. Provokerende tanke? Jo måske. Men lad os forestille os, at tanker om corona-krisen popper op, imens vi sidder ved frokostbordet med familien. Tankerne siger måske: ’hvad nu hvis jeg selv bliver syg? Hvad nu hvis jeg bliver fyret? Hvad nu med mine ældre forældre, hvordan skal de klare det hele?’. Tankerne får krogen i os, og pludselig er vi ikke længere til stede i en situation, som ellers er fredelig og hyggelig. Vores hjerne går i stedet i gang med at bearbejde de uhyggelige tanker. Men hvad nu hvis tankerne kunne komme og gå som de ville, uden at de fik krogen i os? Så kunne de samme tanker komme og banke på, men vi kunne stadig være til stede ved familiefrokosten.  

Vi prøver at stoppe vores forsøg på at kontrollere tankerne – hvornår de kommer, og hvad indholdet er.
Første skridt i forhold til det er at gøre sig selv mere bevidst om, hvornår man har mange tanker, tanker som trækker én ud af nuet og over i tankerne. Vi kalder også dette ’at komme på krogen’, fordi tankerne får krogen i os og trækker os rundt ved næsen, uden at det føles som om, vi kan stille noget op. Ofte opdager vi ikke engang, at vi er på krogen før efter noget tid. Og så har vi ofte grublet os selv ned i et sort hul.  Med Acceptance and Commitment Therapy (ACT) kan man lære nye færdigheder i forhold til at håndtere tankerne på en anden måde, end man er vant til. Og man kan lære at være med følelser på en ny måde. Så man kan leve det liv, man ønsker, uanset hvilke tanker og følelser der måtte dukke op.

Jeg arbejder med ACT og har arbejdet som psykolog siden 2009.
Jeg tilbyder konsultationer enten online eller telefonisk under Corona-krisen. Jeg arbejder med Microsoft Teams, som fungerer ved, at jeg sender dig et link til samtalen. Du kan åbne det på computeren uden at skulle downloade noget. Tilbagemeldingerne fra mine klienter, er at både onlinekonsultationer og telefoniske konsultationer fungerer godt, og at samtalerne er hjælpsomme – også på disse nye platforme.
Jeg kan varmt anbefale mindfulness som en støtte til at opdage, når tankerne får krogen i dig. Du kan finde gratis mindfulness her eller gratis dansk mindfulness her.

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere om mig, og hvordan jeg arbejder med ACT.

Anmeldelse af ‘Rædsel’ på Teater Grob

I går var jeg i Teater Grob for at se forestillingen ‘Rædsel’. Anmeldelserne har været fantastiske, og beskrivelsen lød meget spændende:

“En dag kommer du hjem, og en stemme er flyttet ind. En stemme, der minder dig om alt, hvad der kan gå galt i verden, og som beskytter dig mod det kaos, der er omkring dig. Stemmen giver dig gode råd, den googler alt, så du kan være forberedt, den sørger for, at du ikke dummer dig, og at du ikke gør noget galt. Men den vil også bestemme over dig. Den er mistroisk over for andre mennesker. Den er bange for, at himmelen skal falde ned. Og den vil i virkeligheden bare gerne overtage dit liv. Og pludselig går det op for dig, at den har været der hele tiden. Hvis du har prøvet det, vil du måske kunne genkende det. Hvis du ikke har prøvet det, vil du måske kunne forstå.” (fra beskrivelsen på hjemmesiden www.grob.dk)

Der er to medvirkende i forestillingen: den kvindelige hovedperson, Eva, som er læge. Og en mandlig hovedperson, som er hendes tanker eller ‘Stemmen’. Han flytter ind hos Eva efter en voldsom episode på hendes arbejde. Han lover at hjælpe hende med at sørge for, at der aldrig sker noget slemt – ved at tænke alt igennem inden det sker. Hun indvilliger, noget modvilligt, i hans hjælp. Han opfylder sin del af aftalen – han fodrer Eva med konstant information, bekymring, kritik, uro og angst. Han overtaler hende til at gå hjem i stedet for at tage bussen. Og at lade være med at tage telefonen, når hendes efterhånden bekymrede venner ringer til hende.

Langsomt begynder Eva at leve et liv, som giver mindre og mindre mening for hende. Hun bliver mere og mere presset på sit arbejde som øjenkirurg, fordi ‘Stemmen’ konstant påminder hende om det store ansvar i arbejdet. Og tørt konstaterer: ‘DU KOMMER EN DAG TIL AT GØRE NOGEN BLIND!’. Eva isolerer sig mere og mere og bruger i stedet tid på sin telefon, hvor hun ser youtubevideoer, mens stemmen for en kort stund er stille. Hvordan forestillingen udvikler sig herfra, bør man se ved selvsyn.


Skuespillerne formidler det velskrevne manuskript på en måde, så man glemmer, at det er skuespil. Situationerne er let genkendelige for enhver. Hvem har ikke prøvet at kæmpe med sine tanker, diskutere og skændes med sig selv? Hvem har ikke prøvet at lade sig overtale til noget af sine tanker, selvom det egentlig strider imod det, man står for?
Herudover udvikler forestillingen sig til at være en ret præcis gengivelse af, hvordan det for mange opleves at have angst. Som tilskuer tænkte jeg, at manuskriptet er utroligt indsigtsfuldt, og det er imponerende, at man som tilskuer undervejs også får grinet – vel at mærke med Eva og ikke af hende.

Jeg anbefaler varmt dette teaterstykke, som spilles på Teater Grob i København nu og til 21.marts 2020. Læs mere her.

Psykolog i København

Jeg har arbejdet som psykolog siden 2009, hvor jeg blev uddannet på Københavns Universitet. Jeg har tusindvis af timers erfaring med at hjælpe mennesker med forskellige psykologiske problemer. For eksempel stress, angst, depression og dét at være pårørende. Det er vigtigt for mig at tage udgangspunkt i din situation og sammen med dig sætte et mål for, hvad terapien skal sætte gang i af forandring. Jeg har en baggrund i neuropsykologien, hvilket betyder, at jeg har en stor viden om, hvordan hjerne, adfærd, tækning og følelser spiller sammen. Den viden bruger jeg til at forstå din situation og hjælpe dig bedst muligt.
Jeg arbejder med en metode, der hedder Acceptance and Commitment Therapy (ACT, udtales i et ord), som forskningen viser rent faktisk virker. Man ved dog også, at tilliden og det professionelle forhold mellem psykolog og klient er meget afgørende. Det er vigtigt for mig, at du føler dig tryg, når vi taler sammen. Og jeg ser det som mit ansvar, at der er en rolig, varm og professionel atmosfære i terapirummet.
Ved hjælp af ACT skaber vi et samarbejde med det formål at give dig større livskvalitet og trivsel. Læs mere om Acceptance and Commitment Therapy og læs mere om mig.

Nem adgang fra hele Københavnsområdet til min klinik

Jeg har kliniklokaler to steder. Der er nem adgang fra hele Københavnsområdet til begge kliniklokaler.

Den ene klinikadresse er på Rathsacksvej 1, 4.sal. Der er 2 x 9 trin og elevator. Rathsacksvej er den første sidevej på Gammel Kongevej fra Frederiksberg Rådhus. Det er i gå-afstand fra metrostationen ‘Frederiksberg’ ved Frederiksberg Centret.
Bus 18 stopper ved Frederiksberg Rådhus, og bus 9A stopper ved Henrik Steffens Vej/Gammel Kongevej. Herfra er der en meget kort gåtur.
På adressen skal man ringe på ved ‘Lægerne Nielsen og Wallewik’, da jeg lejer mig ind i en lægeklinik.

Min anden klinikadresse er på Roskildevej 46, 2000 Frederiksberg. Her er mulighed for at afholde samtaler i stueplan, hvis du har svært ved at gå på trapper. Kliniklokalet ligger ved Aldi, mellem Nordre Fasanvej og Dalgas Boulevard, i en orange bygning ud mod vejen.
Bus 7A kører næsten lige til døren (Solbjerg Kirkegård/Roskildevej), alternativt kan man tage metroen til ‘Fasanvej’ og herfra 4A, hvorefter man kan gå det sidste stykke ad Roskildevej.

Supervision på Frederiksberg

Jeg er uddannet psykolog og har arbejdet med neuropsykologiske problemstillinger siden 2009. Jeg har endvidere erfaring med behandling af stress, angst og depression.

Jeg har kliniklokaler to forskellige steder på Frederiksberg.

Det ene er på Rathsacksvej 1, 1856 Frederiksberg, tæt på Frederiksberg Rådhus. Her tilbyder jeg individuel supervision på grund af lokalets størrelse. Det kan være, at du er psykolog på vej mod autorisation, og mangler en empatisk og varm supervisor. Eller det kan være, at du arbejder med mennesker med hjerneskade på et rehabiliteringssted, og har behov for supervision.
Bus 18 stopper ved Frederiksberg Rådhus, og bus 9A stopper ved Henrik Steffens Vej/Gammel Kongevej. Fra begge steder er der kun en kort gåtur til Rathsacksvej 1.
Hvis du er med metroen, er klinikken i gå-afstand fra stationen ‘Frederiksberg’ ved Frederiksberg Centret.

Min anden klinikadresse er på Roskildevej 46, lige ved Aldi, i den orange bygning ud mod vejen. Her er mulighed for, at I kan komme som gruppe, da lokalerne er større.
Bus 7A kører næsten lige til døren (Solbjerg Kirkegård/Roskildevej), eller man kan tage metroen til ‘Fasanvej’ og tage bus 4A til Roskildevej og gå resten af vejen.

Der er også mulighed for, at jeg kommer til jeres arbejdsplads – kontakt mig og lad os tale om mulighederne.

Læs også mere, om hvordan jeg arbejder som supervisor.

Neuropsykolog på Frederiksberg

Jeg har arbejdet inden for det neuropsykologiske felt siden 2009, så jeg har stor erfaring med at hjælpe mennesker med hjerneskader og hjernerystelse. Du kan læse mere om, hvad en neuropsykolog laver her. Jeg har stor erfaring med at tale med mennesker og hjælpe dem med at skabe forandring i deres liv. Det er vigtigt for mig at skabe et rum, hvor du kan føle dig tryg, da det er fundamentet for at kunne arbejde med sig selv og det, der er smertefuldt. Du kan læse mere om mig og hvordan jeg arbejder her. Jeg arbejder med den kognitive metode, der hedder Acceptance and Commitment Therapy. Det er forskningsmæssigt bevist, at den virker i forhold til mange forskellige problemstillinger.

Jeg har to klinikadresser, begge på Frederiksberg.
Den ene klinikadresse er på Rathsacksvej 1, 4.sal. Der er 2 x 9 trin og elevator. Rathsacksvej er den første sidevej på Gammel Kongevej fra Frederiksberg Rådhus. Det er i gå-afstand fra metrostationen ‘Frederiksberg’ ved Frederiksberg Centret.
Bus 18 stopper ved Frederiksberg Rådhus, og bus 9A stopper ved Henrik Steffens Vej/Gammel Kongevej. Herfra er der en meget kort gåtur.
På adressen skal man ringe på ved ‘Lægerne Nielsen og Wallewik’, da jeg lejer mig ind i en lægeklinik.

Min anden klinikadresse er på Roskildevej 46, 2000 Frederiksberg. Her er mulighed for at afholde samtaler i stueplan, hvis du har svært ved at gå på trapper. Kliniklokalet ligger ved Aldi, mellem Nordre Fasanvej og Dalgas Boulevard, i en orange bygning ud mod vejen.
Bus 7A kører næsten lige til døren (Solbjerg Kirkegård/Roskildevej), alternativt kan man tage metroen til ‘Fasanvej’ og herfra 4A, hvorefter man kan gå det sidste stykke ad Roskildevej.

Tjek eventuelt Rejseplanen for at se, hvordan du kommer frem, eller kontakt mig her for yderligere information.

Hvad er ACT?

I ACT arbejder man ikke med selve indholdet af tankerne, men med hvordan vi forholder os til vores tanker og følelser. ACT er i familie med metakognitiv terapi, som begge er i familie med kognitiv adfærdsterapi. ACT er evidensbaseret, det vil sige, at der er bevis for, at metoden virker.

Ubehagelige tanker og følelser i ACT

Alle mennesker oplever ubehagelige tanker og følelser – det er en normal del af at være menneske. Men det kan være utrolig ubehageligt, og det er noget, som vi gerne vil undgå. En meget vigtig del af ACT er at lære at håndtere sine tanker og følelser på en anden måde, end man plejer. Ofte får tankerne os ‘på krogen’ og kan få os til at gøre ting eller lade være at gøre ting. Ting, som egentlig er imod vores værdier, eller som arbejder imod os på den lange bane. I terapien arbejder vi med at opdage det, når det sker, fordi det giver os nogle andre handlemuligheder. Vi arbejder også med at lære at kunne holde vores egne tanker og følelser ud, uden at flygte fra dem. Også selvom det kan være meget ubehageligt. Din psykolog hjælper med at tilpasse øvelserne til dig, og med at du ikke bliver alt for overvældet af følelserne.

Formålet med ACT

ACT har til formål at gøre menneskers psykologiske fleksibilitet større.
Inden for ACT mener man, at psykologisk ufleksibilitet er:

  • at vi er for sammensmeltede med vores tanker (altså at vi tror fuldt og fast på vores tanker og ikke er opmærksomme på, at det blot er tanker og ikke behøver at have magt over os)
  • at vi ikke kan holde negative tanker og følelser ud og derfor prøver at undgå dem (fx ved at undgå at gå til en fest, fordi vores tanker fortæller os, at alle hader os, og vi kommer til blive kede af det til festen)
  • at vi lever i fortiden og i fremtiden frem for at være til stede nu og her (dvs. at vi bliver opslugt af smertefulde erindringer eller bekymrer os om ting, der ikke er sket endnu)
  • at vi ikke er i kontakt med vores værdier (fx værdier om fællesskab)
  • at vi ikke tager aktivt handling, som følger vores værdier (fx ved at tage til en fest, fordi vi har værdier, som handler om fællesskab)

Hvis man arbejder med at ændre de ting, så arbejder man med at gøre sin psykologiske fleksibilitet større. Man lærer altså nogle færdigheder, som kan hjælpe med det problem, som man har lige nu. Og det er samtidig nogle færdigheder, som betyder, at man er bedre rustet næste gang, man oplever noget svært i sit liv.

ACT i terapiforløb

Når vi arbejder med ACT i terapi, arbejder vi selvfølgelig med samtale. Det er sådan, vi mennesker forbinder os med hinanden og kan få adgang til hinandens indre processer, som tanker, følelser, observationer osv. Men en vigtig del af terapien er, at vi arbejder med små øvelser og eksperimenter i samtalerummet. For eksempel kortere øvelser med bevidst nærvær, hvor man prøver at komme i kontakt med ‘vores indre diktator’ eller indre rådgiver, altså den konstante indre dialog vi har med os selv. Det kan også være øvelser om værdier, hvor vi sammen finder ud af, hvad der er vigtigt i dit liv, og hvordan du kommer i kontakt med det. Og endnu vigtigere, hvordan du med små handlinger faktisk hver dag kan leve værdibaseret.

At være opslugt af tanker

Hvor mange gange på en dag tænker du på noget andet, end det, du er i gang med? Én gang? Ti? Hundrede? Bare rolig, du er helt normal! Alle mennesker forsvinder væk i deres tanker – behagelige dagdrømme, bekymringer over fortiden, uro over fremtiden. For nogle mennesker er det ikke noget problem – de kan godt leve det liv, de gerne vil leve, gøre de ting de gerne vil gøre, og være hvem de gerne vil være alligevel. For os andre kan vores tanker og følelser og den måde, vi håndterer dem på, føre til, at vi har svært ved at leve, som vi gerne vil. Måske har vi så mange angstfulde tanker, at vi ikke tager den uddannelse eller det job, vi egentlig drømmer om. Måske er vi så opslugte af tanker om, at vi er dårlige forældre, at de tanker faktisk står i vejen for at være nærværende med vores børn ligenu.

Hvordan kan du blive mere nærværende?

Første skridt på vejen hen imod at give tankerne mindre magt, er at øve sig i at opdage, når man er opslugt af tanker. Mange bruger mindfulness til at øve sig, fordi det ofte er nemmere at opdage, når man sidder i stilhed og der ikke er andre ting, der hiver i ens opmærksomhed. Det er dog også muligt at øve sig uden mindfulness. Start med en enkelt dag, hvor du prøver at opdage, når du er opslugt af tanker. Når det sker (og det vil ske, igen og igen!), er det vigtigt, at du ikke slår dig selv i hovedet. At være optaget af tanker er bare et tegn på, at du er helt normal – det er også normalt, at hovedparten af dine tanker er negative. Formentlig skyldes det, at vores forfædre har haft mest succes med at overleve, hvis de har været bekymrede og optagede af indre og ydre faresignaler. Så når du opdager, at du har været væk i tanker, så prøv nænsomt og venligt at bemærke det over for dig selv: ‘aha, fanget af tanker igen’. Når du har gjort det én dag, så prøv en dag mere – og måske endnu en dag. Formålet er ikke at tvinge tankerne væk, men at øve sig på at lade tankerne køre i baggrunden som en radio eller lade dem passere som biler, der kører forbi på gaden.

Hvis du har lyst til at prøve mindfulness, kan du prøve det her (på engelsk) eller her (på dansk).

Jeg sætter min hjelm, som jeg vil…?

I morges, da jeg cyklede på arbejde, var jeg vidne til en ulykke. Et barn, der skulle ud af en bil, åbnede bildøren lige ud i en cyklist – en teenager på vej til skole. Han fløj ud over styret og landede på sin skulder, men heldigvis slog han ikke hovedet, han havde nemlig cykelhjelm på. Jeg og et par andre kom ham til hjælp og fik ringet til hans familie, som kunne køre ham på skadestuen. Da jeg cyklede videre (meget opmærksom på de parkerede biler!), tænkte jeg videre på cykelhjelme.

Det er ikke usædvanligt at se børn og unge cykle rundt med hjelmen på styret eller i cykelkurven. Det kan også være forældre, som troligt har givet deres børn hjelm på, men som selv cykler rundt uden. Når jeg taler med folk i min omgangskreds, som ikke kører med hjelm, forklarer de, at de altid kører forsigtigt, at de kun skal cykle en kort distance, eller at det ser dumt ud.
Mads Christensen (kendt som ’Blærerøven’) var i medierne i starten af året, da han i Godmorgen Danmark udtalte, at efter 8 års alderen behøver børn ikke at have hjelm på, og at man i øvrigt ligner en idiot med hjelm på.

Cykelhjelme mindsker risikoen for hjerneskader

Fakta er, at cykelhjelm reducerer risikoen for hovedskader med 63-88% http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art5569485/Nu-er-det-dokumenteret-Cykelhjelme-virker

Jeg kører altid med hjelm, og jeg ser det som min pligt som fagperson at forsøge at påvirke så mange som muligt til også at køre med hjelm. I mit arbejde som neuropsykolog møder jeg jævnligt mennesker, som har været involveret i cykelulykker. Deres hårde arbejde med genoptræningen imponerer mig til stadighed, og det er slående for mig, at dem der kommer op på cyklen igen, de kører ALTID med hjelm.
Hvis man har været i et uheld og oplevet smerterne og den hårde genoptræning, både fysisk, kognitivt og psykologisk, så er man ligeglad med, om håret bliver fladt af en hjelm, og man ved, at mange uheld sker, uden at man selv var skyld i det – som den unge dreng, jeg så i morges. At man selv kører forsigtigt og overholder færdselsreglerne er selvfølgelig fint, men ikke en gyldig grund til at droppe hjelmen.

Forældre er rollemodeller

Til de forældre, som giver deres børn cykelhjelm på, men som selv kører uden, har jeg lyst til at spørge: hvem skal passe dit barn, hvis du kommer ud for en ulykke? Barnet slipper nok uden alvorlige hovedskader, men det gør du ikke selv nødvendigvis. Det er et provokerende spørgsmål for mange, men jeg kan virkelig ikke forstå, at man kører uden hjelm. For mig svarer det til at køre i bil uden sikkerhedssele.
Rådet for Sikker trafik har sammen med Trygfonden lavet en undersøgelse, der viser, at de voksnes adfærd i trafikken er afgørende for børnenes adfærd – både nu og senere i deres liv. Forældrene er rollemodeller for deres børn, og der er risiko for, at børnene kommer til at forbinde cykelhjelmen med noget barnligt, hvis forældrene kører uden hjelm. Det vil betyde, at børnene hurtigst muligt vil af med hjelmen for at føle sig store og på vej mod voksenlivet. Hvis man gerne vil have, at ens barn skal fortsætte med hjelmen og reducere deres risiko for alvorlige hovedskader med op til 75 %, så er man altså selv nødt til at gå forrest. Se mere på https://www.sikkertrafik.dk/kampagner/nederen-foraeldre

Hvordan skal hjelmen sidde

Det er selvfølgelig afgørende, at hjelmen sidder rigtigt på hovedet. Hvis den sidder for langt tilbage (hvilket ses meget tit), for langt fremme (mindre almindeligt), er for løs om hagen eller (gys!) slet ikke er spændt under hagen – så er det falsk sikkerhed. Brug disse råd:

  • Den skal sidde lige på hovedet – eller for langt ned i nakken eller panden
  • Der skal være to fingres afstand mellem dine øjenbryn og kanten af cykelhjelmen
  • Spænderne skal sidde lige under øret
  • Hjelmen skal være strammet i nakken, så den ikke rutsjer rundt på hovedet
  • Hjelmen skal være strammet under hagen, så den sidder til uden at sidde ubehageligt

 

Vælg den rigtige hjelm

Cykelhjelme fås i alverdens farver, former og prisklasser. Forbrugerrådet Tænk laver jævnligt tests af hjelme (sidste gang i 2014), hvor de tester komfort, sikkerhed med mere. Generelt kan man tænke i følgende punkter, når man skal vælge den rigtige hjelm:

  • Ventilation: hvor mange ventilationshuller er der i hjelmen? Få ventilationshuller betyder varmere hjelm – det er især besværligt om sommeren. Mange skaterhjelme har mindre ventilation end sports-, eller cityhjelme (som almindelige cykelhjelme kaldes)
  • Kan hjelmen justeres? Nogle hjelme kan både justeres i nakken og med spænder under ørerne – det kan være en god idé, især hvis du kører med hue om vinteren, da du så kan spænde hjelmen lidt ud.
  • Føles den rar at have på? Prøv den altid i butikken, så du ikke ender med en hjelm, som du ikke kan lide at have på
  • Vælg en cykelhjelm, som er CE-mærket med godkendelsesnummer EN 1078, så er du sikker på, at hjelmen opfylder de europæiske krav til cykelhjelme.

Hvis man ikke kører med cykelhjelm, fordi man er enig med Mads Christensen, så kan man overveje en ’airbag-cykelhjelm’ (Høvding). Den er dyr, men effektiv. Den virker ved at man har en krave rundt om halsen. Hvis man falder på cyklen, puster airbaggen sig ud med lynets hast, så man ikke slår hovedet. I mit næste blogindlæg tester jeg en Høvding og giver en anmeldelse af min oplevelse.

 

Flere tal http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-34/Metaanalyse-effekt-af-cykelhjelm