Hvad er mindfulness – og hvorfor kan det være nyttigt?

Mindfulness er at øve sig i at være til stede i nuet, uanset hvad der foregår i tankerne og kroppen. Mindfulness har mange lighedspunkter med meditation, men uden det spirituelle element. Det vil sige, at man kan lave mindfulness uanset ens religiøse eller spirituelle ståsted.

Når man taler om mindfulness, er det ofte selve meditationen, man mener. Altså når man sætter sig ned, sætter en YouTube video eller en app på, og lader sig guide til at være i nuet i x antal minutter. Det er muligt at øve sig i mindfulness i sine hverdagsaktiviteter, hvis man ikke kan lide at lave mindfulness. En mindfulness-praksis understøtter det på en fokuseret måde. På samme måde som at man ikke behøver lave styrketræning for at få en god løbetur, men man får måske en bedre løbetur, og kan hurtigere løbe længere eller stærkere, hvis man laver styrketræning.

Hvorfor skal man overveje mindfulness?

Først og fremmest ‘skal’ man ikke overveje mindfulness. De fleste af os har en masse ‘burde-ting’ i vores hverdag, og mange og tilbagevendende tanker om alt det, vi burde gøre. Og ofte bliver det bare brugt til at slå os selv oven i hovedet. Mindfulness behøver ikke være endnu en burde-ting for dig. Du kan overveje at prøve det af, hvis du:
– ofte oplever at du er i dine egne tanker, selvom du egentlig laver noget, du gerne ville fokusere på
– synes at det er svært at se dine tanker ude fra
– er i gang med et ACT-terapiforløb med din psykolog
– synes, at det er svært at mærke dig selv
– har brug for en hjernepause

Billede af daschorsch fra Pixabay

Hvordan gør man?

Jeg anbefaler, at man starter med at forsøge at få en struktur, hvor man forsøger at lave mindfulness hver dag. Det er nemmest, hvis man finder nogle videoer eller lydfiler, hvor der er instruktion. Ellers er der stor sandsynlighed for, at man bare sidder i x antal minutter i sine egne tanker. Når der er instruktion, er der med jævne mellemrum en stemme, der hjælper dig tilbage til fokus.

Det er ikke så vigtigt, om du vælger en kropsskanning (bodyscan), fokus på vejrtrækning eller noget helt tredje. Det, vi øver os i, når vi laver mindfulness, er at opdage, når vi bliver distraherede, og derefter vender fokus tilbage. Det betyder ikke noget, om man bliver distraheret 10 eller 100 gange. Begge dele er normalt.

Så lidt som 10 minutter om dagen kan gøre en forskel. Forvent at du begynder at kunne mærke en forskel efter op til 6 uger – så du skal have lidt tålmodighed. Herefter vil du begynde at blive meget bedre til at opdage, når du er distraheret i din hverdag, og det vil blive nemmere for dig at vende tilbage til det, du egentlig gerne vil have fokus på.

Forvent ikke, at du nødvendigvis vil blive mindre distraheret i hverdagen – måske er der ingen forskel. Men idet at du opdager det hurtigere, og kan vende hurtigere tilbage, er du mere til stede i dit eget liv, og kan gøre det, der er vigtigt for dig.

Hvis du vil prøve at være mere nærværende (mindful) i dine hverdagsaktiviteter, kan du fx vælge tandbørstning, og så prøve at holde fuldt fokus mens du er i gang med det. Lade tankerne være i de 2 minutter og prøve at fokusere fuldt på oplevelsen af at børste tænder. Formålet er igen at øve sig i at opdage, når man bliver distraheret – for det vil helt sikkert ske.

Man kan ikke være ‘god til mindfulness’

For de fleste er det vigtigt, at lave mindfulness på en korrekt måde og med tiden blive ‘god til mindfulness’. Sådan havde jeg det også selv, da jeg startede med at lave mindfulness. Med tiden fandt jeg ud af, at det ikke er det, mindfulness handler om. Man kan ikke blive så ‘god til mindfulness’, at man ikke bliver distraheret længere, eller er fuldt til stede. Hverken når man sidder og laver mindfulness, eller i sin hverdag.

Mindfulness handler om at være med det, der er – også når man prøver at have fokus på vejrtrækningen, og opdager, at man er grebet af tanker. Eller når man keder sig eller er rastløs. Det betyder ikke, at man er dårlig til mindfulness. Det er den daglige (eller så ofte man kan) træning, der har betydning i det lange løb. Uanset hvor mange gange man bliver distraheret. Ved hjælp af mindfulness kan man komme mere til stede i sit eget liv.

Du er velkommen til at afprøve mindfulness her.

Unge og angst – når angsten tager styringen

Angst er en normal følelse, som alle oplever en gang imellem. Det kan føles som svimmelhed, tankemylder, at være i en boble, hjertebanken, svedige håndflader, ondt i maven og meget mere. Det er ikke behageligt at have angst, men for mange går det over, når det, man er bange for, er overstået. For omkring 11% af unge mellem 13 og 18 år og omkring 12 % af voksne over 18 år bliver angsten et problem, der griber ind i hverdagen.

Hvorfor har vi angst?

Angst er normalt, og er udviklet gennem evolutionen, fordi det hjælper os til at overleve. Når vi er bange, trækkes blodet ud i musklerne, så vi kan kæmpe eller flygte. Det er det, vi kan mærke som fx hjertebanken og sitren i musklerne. At være bange er ikke noget, vi kan styre – det opstår i det autonome nervesystem, som er uden for vores kontrol. Det gør, at vi kan reagere hurtigt og instinktivt på fare, uden vi behøver tænke det igennem først. Du kender det måske, hvis du har prøvet at noget eller nogen kom hurtigt hen imod dit ansigt. Kroppen reagerer instinktivt ved at dække ansigtet eller træde tilbage. I nogle tilfælde kan de reaktioner redde ens liv – fx hvis der sker noget farligt i trafikken.

Når angsten tager styringen

Men nogle gange oplever vi angst i situationer, der ikke er farlige. Vi får måske et panikanfald ud af det blå, mens vi er til en fest. Panikanfald eller angstanfald er voldsomt ubehageligt og ofte tror man, at man skal dø, når man har det. Derfor vil panikanfald ofte føre til mere angst, nemlig angst for angsten. Det betyder, at man gør, hvad man kan for at undgå at få det sådan igen. Så man holder op med at gå til fester. Problemet er, at man ikke kan styre, hvornår angsten kommer, fordi angsten styres af det autonome nervesystem. Og det er uden for vores kontrol. Derfor vil forsøg på at undgå angsten ikke virke. Og undgåelsen vil betyde, at man bliver forhindret i at gøre de ting, man gerne vil. Ofte vil det være sådan, at angsten begynder at besøge én på andre tidspunkter og i andre situationer. Som man derefter også prøver at undgå at gøre, og det kan betyde, at man begynder at føle sig alene og isoleret. Mange med angst er bange for at blive sindssyge eller miste forstanden. Man bliver ikke sindssyg af at have angst, men ens livskvalitet kan blive meget påvirket.

unge med angst - angsten kaster en skygge over den unge

Angst kan også vise sig som generaliseret angst, som betyder, at man generelt føler sig ængstelig og bekymret meget af tiden. Det kan være meget belastende og energikrævende. Og angsten kan betyde, at man ikke gør de ting, man har lyst til, fordi ens hjerne hele tiden fortæller en, om alt det der kan gå galt.

Der er mange forventninger til unge, og hvad et godt ungdomsliv er. Og mange unge har meget høje forventninger til sig selv. Angst kan være ekstra pinefuldt, når man er ung, hvor man endnu ikke har etableret sig med uddannelse, arbejde og familie. Man er stadig ved at finde ud af, hvem man selv er, og det kan angsten spænde ben for, fordi den kommer til at bestemme for meget i ens liv.

Hvornår skal man søge hjælp?

Man skal søge hjælp, når man opdager, at angsten griber ind i ens liv og forhindrer en i at leve det liv, man gerne vil. Uanset om man er bange for at være i større forsamlinger (socialfobi), bekymrer sig meget (generaliseret angst), har tvangstanker og tvangshandlinger (OCD) eller andre former for angst.
Angst kan behandles, så den ikke længere styrer ens liv. Ofte vil behandlingen gå ud på at lære at håndtere tanker og følelser på en anden måde, end man har gjort hidtil. Man kan få konkrete redskaber til at adskille sig selv fra angst-tankerne, så de ikke har så meget magt over en. Og til at håndtere angst-fornemmelser på en anden måde, så man kan holde det ud, og blive mindre bange for angsten. Behandlingen har til formål at gøre en i stand til at leve sit liv, som man vil, uden at angsten skal kontrollere, hvad man gør eller ikke gør.

Læs mere om angst her.

6 gode grunde til at få supervision

Når man arbejder med mennesker, er der behov for supervision. Det kan jeg sige helt skråsikkert. At en del professionelle ikke får supervision, er en anden snak. Jeg er sikker på, at det ville nedbringe sygefraværet og andelen af mennesker, der gik ned med stress, angst og depression, hvis supervision blev prioriteret i budgetterne rundt omkring.

I mit arbejdsliv har jeg løbende modtaget supervision i mine jobs, og som selvstændig er det noget, jeg prioriterer højt. Uanset om man er nyuddannet eller har mange års erfaring, så betragter jeg supervision som en essentiel del af vores arbejde med mennesker. Jeg superviserer selv psykologer, specialundervisere, socialrådgivere og andre faggrupper, og det er en glæde at hjælpe andre professionelle i deres arbejde.

Hvorfor er det godt at få supervision?

Måske har du brug for nogle argumenter i forhold til din arbejdsplads for at få lov at få supervision. Her er de 6 væsentligste grunde til at få supervision:

  • Supervision gør dig bedre til dit arbejde – og hjælper dig med at lade arbejdet ligge, når du ikke er på arbejde
  • Du får en professionelt, trygt og afgrænset rum, hvor du kan dele dine overvejelser, din tvivl og dine oplevelser fra dit arbejde
  • Du kan vælge at få supervision på konkrete sager, i metode (jeg arbejder fx med ACT) eller dine egne reaktioner – eller en kombination
  • Du kan arbejde med dine egne tanker og følelser omkring dit arbejde, både når du lykkes, og når du fejler
  • I sagssupervision kan du få sparring på konkrete sager, som fylder i dit arbejde
  • Supervision hjælper dig med at reflektere over dine egne reaktioner, følelser og tanker i dit arbejde – og når du er bevidst om dette, bliver du bedre i dit arbejde, og arbejdet kan føles mindre tyngende

Hvordan hjælper supervision dig i dit arbejde?

Læs mere om supervision.

Mærk livet! Lev et mere vitalt liv med ACT (Acceptance and Commitment Therapy)

Hvornår mærker du livet mest intenst? De fleste af os er meget af tiden oppe i vores egne hoveder. I vores egne tanker. Vi løser problemer, planlægger fremtiden, bekymrer os, dvæler ved erindringer om fortiden, er kritiske over for os selv. Og ingen af disse ting får os rigtigt til at mærke livet. Du kender sikkert John Lennons kendte sangtekst fra sangen Beautiful Boy: ”life is what happens to you, while you’re busy making other plans”. Jeg er ikke helt enig med Lennon her. Efter min mening er livet, det der sker, når du rent faktisk ikke er oppe i dit eget hoved og laver planer. Det er i hvert fald der, du rigtig er til stede i dit liv, dér hvor livet kan mærkes – dér hvor livet føles vitalt, meningsfuldt, givende. Du ved, de øjeblikke eller tidspunkter i dit liv, hvor du prøver at give slip på fortiden og fremtiden, og i stedet giver dig hen til lige nu og her.

Vores egne tanker forhindrer os i at mærke livet

Vi kæmper en daglig kamp for at være til stede i vores egne liv. På at holde fokus på det, der er vigtigt for os. Alligevel føles det som om, vores tanker tvinger os væk fra her og nu. Vi kommer til at tænke på noget andet, når vi er sammen med vores kæreste, venner eller børn. Selvom vi egentlig synes, at det er vigtigt for os at være til stede og nærværende med dem, vi holder af. Vi tænker på arbejde, selvom vi egentlig gerne vil slappe af og tænke på noget andet, når vi har fri. Vi bekymrer os om fremtiden, selvom vi er fuldkommen bevidste om, at de bekymringer nok aldrig bliver til noget – eller at vi ikke har mulighed for at handle os ud af det alligevel.

Vores tanker har en evne til at overbevise os om, at det er meget nødvendigt at tænke dem igennem, eller argumentere imod dem, eller noget andet. Uanset hvad, ender det med, at vi bruger en masse tid og energi på vores tanker. Tid og energi, som vi kunne have brugt på noget andet, som var vigtigere for os.

Den nemme – svære – løsning

Mange ved ikke, at det er muligt at øve sig i nye færdigheder, hvor man håndterer tankerne på en anden måde, end man plejer. Det er her, ACT kommer ind i billedet.
Tankerne og kampen med tankerne fylder en stor del af vores liv. Og et alternativ til kampen er: at give slip. Ikke give slip på den måde, hvor man overgiver og giver op, og bare lader tankerne løbe afsted med én, hvorhen de vil. Men droppe kampen. Lade tankerne komme ind, men uden at give dem opmærksomhed. Som en radio, som er tændt i baggrunden, som man ikke ofrer den store opmærksomhed, men i det store hele filtrerer fra. Uden at man prøver at finde ’sluk-knappen’.
Når man giver slip på kampen med tankerne, er det på samme tid den nemmeste og sværeste løsning. Den nemmeste, fordi man skal gøre meget mindre, end man plejer. Man behøver ikke længere stå vagt og prøve at forhindre tankerne i at komme ind, eller forsøge at smide dem uden for døren, hvis først de er kommet ind. Man kan lade dem komme og gå uden at foretage sig noget. Når det samtidig er den svære løsning, er det, fordi vi er så vant til at gøre noget andet. Det kræver øvelse at lade tankerne være.

Vi kan øve os i at rette vores opmærksomhed hen imod det, vi gerne vil bruge vores tid og energi på, i stedet for at bruge vores energi på at være ’busy making other plans’.

Hvad ville det betyde i dit liv, hvis du ikke brugte så meget energi på dine tanker? Hvad ville du gøre anderledes?

Læs mere om ACT her eller læs mere på bloggen om ACT her.

Psykolog på Frederiksberg

Så er der nyt på lokalefronten – jeg har fået nye lokaler på Borups Allé 129, 2000 Frederiksberg. Lokalerne er lyse og lækre, og der er offentlig transport lige uden for døren.

Hvis du kommer med metro, kan du tage til Fasanvej St. og derefter 4A. Eller du kan tage til Nuuks Plads og gå ad Borups Allé cirka 15 minutter – eller hoppe på bus 68 og stå af ved Fuglebakken St.

Hvis du kommer med tog, kan du tage F-linjen og stå af på Fuglebakken station og gå et par minutter.

Det er nemt at finde parkering, hvis du er i bil, enten foran lokalet, eller ved Meny eller Irma. Parkering er gratis 1 time.

Jeg tilbyder psykologhjælp til mennesker med stress, angst, depression eller følger efter hjernerystelse. Læs mere om mig, og hvad jeg kan hjælpe med.

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) og Corona-krisen

Det er udfordrende og skræmmende tider for os alle. Vi ved ikke, hvornår corona-virus slipper sit tag i os og vores samfund. Vi ved ikke, hvor længe vi skal leve med disse nye vilkår. En del går stadig på arbejde for at hjælpe os alle – buschauffører, plejepersonale, personale i supermarkeder, hospitalspersonale og mange andre. Vi andre arbejder hjemmefra på nye måder – vi har alle sammen hurtigt måtte forsøge at tilpasse os den nye situation. Mange har børnene hjemme og skal være der for dem også. Aktivere, lege, hjælpe med lektier. Imens vi forsøger at leve op til arbejdspladsens krav, eller forsøger at holde små og større virksomheder i live.
Mange oplever øget uro og bekymringer i denne tid. Det handler både om situationen på arbejdsmarkedet, bekymring for at man selv eller andre bliver syge, og hvordan man kan bevare sin mentale sundhed.

Mange med stress, angst og depression kan have svært ved at holde fast i de gode vaner, og for os alle er det svært at finde en ny hverdag. Det er umuligt at holde tanker og følelser væk – så hvordan kan vi håndtere det?

Hvordan kan man bruge ACT?

I ACT arbejder vi med at håndtere tanker på en ny måde. Ud fra teorien om, at den måde vi håndterer tankerne på, skaber større problemer end tankerne i sig selv. Provokerende tanke? Jo måske. Men lad os forestille os, at tanker om corona-krisen popper op, imens vi sidder ved frokostbordet med familien. Tankerne siger måske: ’hvad nu hvis jeg selv bliver syg? Hvad nu hvis jeg bliver fyret? Hvad nu med mine ældre forældre, hvordan skal de klare det hele?’. Tankerne får krogen i os, og pludselig er vi ikke længere til stede i en situation, som ellers er fredelig og hyggelig. Vores hjerne går i stedet i gang med at bearbejde de uhyggelige tanker. Men hvad nu hvis tankerne kunne komme og gå som de ville, uden at de fik krogen i os? Så kunne de samme tanker komme og banke på, men vi kunne stadig være til stede ved familiefrokosten.  

Vi prøver at stoppe vores forsøg på at kontrollere tankerne – hvornår de kommer, og hvad indholdet er.
Første skridt i forhold til det er at gøre sig selv mere bevidst om, hvornår man har mange tanker, tanker som trækker én ud af nuet og over i tankerne. Vi kalder også dette ’at komme på krogen’, fordi tankerne får krogen i os og trækker os rundt ved næsen, uden at det føles som om, vi kan stille noget op. Ofte opdager vi ikke engang, at vi er på krogen før efter noget tid. Og så har vi ofte grublet os selv ned i et sort hul.  Med Acceptance and Commitment Therapy (ACT) kan man lære nye færdigheder i forhold til at håndtere tankerne på en anden måde, end man er vant til. Og man kan lære at være med følelser på en ny måde. Så man kan leve det liv, man ønsker, uanset hvilke tanker og følelser der måtte dukke op.

Jeg arbejder med ACT og har arbejdet som psykolog siden 2009.
Jeg tilbyder konsultationer enten online eller telefonisk under Corona-krisen. Jeg arbejder med Microsoft Teams, som fungerer ved, at jeg sender dig et link til samtalen. Du kan åbne det på computeren uden at skulle downloade noget. Tilbagemeldingerne fra mine klienter, er at både onlinekonsultationer og telefoniske konsultationer fungerer godt, og at samtalerne er hjælpsomme – også på disse nye platforme.
Jeg kan varmt anbefale mindfulness som en støtte til at opdage, når tankerne får krogen i dig. Du kan finde gratis mindfulness her eller gratis dansk mindfulness her.

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere om mig, og hvordan jeg arbejder med ACT.

Psykolog i København

Jeg har arbejdet som psykolog siden 2009, hvor jeg blev uddannet på Københavns Universitet. Jeg har tusindvis af timers erfaring med at hjælpe mennesker med forskellige psykologiske problemer. For eksempel stress, angst, depression og dét at være pårørende. Det er vigtigt for mig at tage udgangspunkt i din situation og sammen med dig sætte et mål for, hvad terapien skal sætte gang i af forandring. Jeg har en baggrund i neuropsykologien, hvilket betyder, at jeg har en stor viden om, hvordan hjerne, adfærd, tækning og følelser spiller sammen. Den viden bruger jeg til at forstå din situation og hjælpe dig bedst muligt.
Jeg arbejder med en metode, der hedder Acceptance and Commitment Therapy (ACT, udtales i et ord), som forskningen viser rent faktisk virker. Man ved dog også, at tilliden og det professionelle forhold mellem psykolog og klient er meget afgørende. Det er vigtigt for mig, at du føler dig tryg, når vi taler sammen. Og jeg ser det som mit ansvar, at der er en rolig, varm og professionel atmosfære i terapirummet.
Ved hjælp af ACT skaber vi et samarbejde med det formål at give dig større livskvalitet og trivsel. Læs mere om Acceptance and Commitment Therapy og læs mere om mig.

Nem adgang fra hele Københavnsområdet til min klinik

Jeg har kliniklokale på Borups Allé 129, 2000 Frederiksberg. Der er nem afgang fra hele Københavnsområdet til lokalet.

Hvis du kommer med metro, kan du tage til Fasanvej St. og derefter 4A. Eller du kan tage til Nuuks Plads og gå ad Borups Allé cirka 15 minutter – eller hoppe på bus 68 og stå af ved Fuglebakken St.

Hvis du kommer med tog, kan du tage F-linjen og stå af på Fuglebakken station og gå et par minutter.

Det er nemt at finde parkering, hvis du er i bil, enten foran lokalet, eller ved Meny eller Irma. Parkering er gratis 1 time.

Se på kortet, hvordan du finder vej, og se billeder af lokalet her. Jeg håber, at vi ses. Det er fortsat også muligt med online-samtaler.

Hvad er ACT?

I ACT arbejder man ikke med selve indholdet af tankerne, men med hvordan vi forholder os til vores tanker og følelser. ACT er i familie med metakognitiv terapi, som begge er i familie med kognitiv adfærdsterapi. ACT er evidensbaseret, det vil sige, at der er bevis for, at metoden virker.

Ubehagelige tanker og følelser i ACT

Alle mennesker oplever ubehagelige tanker og følelser – det er en normal del af at være menneske. Men det kan være utrolig ubehageligt, og det er noget, som vi gerne vil undgå. En meget vigtig del af ACT er at lære at håndtere sine tanker og følelser på en anden måde, end man plejer. Ofte får tankerne os ‘på krogen’ og kan få os til at gøre ting eller lade være at gøre ting. Ting, som egentlig er imod vores værdier, eller som arbejder imod os på den lange bane. I terapien arbejder vi med at opdage det, når det sker, fordi det giver os nogle andre handlemuligheder. Vi arbejder også med at lære at kunne holde vores egne tanker og følelser ud, uden at flygte fra dem. Også selvom det kan være meget ubehageligt. Din psykolog hjælper med at tilpasse øvelserne til dig, og med at du ikke bliver alt for overvældet af følelserne.

Formålet med ACT

ACT har til formål at gøre menneskers psykologiske fleksibilitet større.
Inden for ACT mener man, at psykologisk ufleksibilitet er:

  • at vi er for sammensmeltede med vores tanker (altså at vi tror fuldt og fast på vores tanker og ikke er opmærksomme på, at det blot er tanker og ikke behøver at have magt over os)
  • at vi ikke kan holde negative tanker og følelser ud og derfor prøver at undgå dem (fx ved at undgå at gå til en fest, fordi vores tanker fortæller os, at alle hader os, og vi kommer til blive kede af det til festen)
  • at vi lever i fortiden og i fremtiden frem for at være til stede nu og her (dvs. at vi bliver opslugt af smertefulde erindringer eller bekymrer os om ting, der ikke er sket endnu)
  • at vi ikke er i kontakt med vores værdier (fx værdier om fællesskab)
  • at vi ikke tager aktivt handling, som følger vores værdier (fx ved at tage til en fest, fordi vi har værdier, som handler om fællesskab)

Hvis man arbejder med at ændre de ting, så arbejder man med at gøre sin psykologiske fleksibilitet større. Man lærer altså nogle færdigheder, som kan hjælpe med det problem, som man har lige nu. Og det er samtidig nogle færdigheder, som betyder, at man er bedre rustet næste gang, man oplever noget svært i sit liv.

ACT i terapiforløb

Når vi arbejder med ACT i terapi, arbejder vi selvfølgelig med samtale. Det er sådan, vi mennesker forbinder os med hinanden og kan få adgang til hinandens indre processer, som tanker, følelser, observationer osv. Men en vigtig del af terapien er, at vi arbejder med små øvelser og eksperimenter i samtalerummet. For eksempel kortere øvelser med bevidst nærvær, hvor man prøver at komme i kontakt med ‘vores indre diktator’ eller indre rådgiver, altså den konstante indre dialog vi har med os selv. Det kan også være øvelser om værdier, hvor vi sammen finder ud af, hvad der er vigtigt i dit liv, og hvordan du kommer i kontakt med det. Og endnu vigtigere, hvordan du med små handlinger faktisk hver dag kan leve værdibaseret.

At være opslugt af tanker

Hvor mange gange på en dag tænker du på noget andet, end det, du er i gang med? Én gang? Ti? Hundrede? Bare rolig, du er helt normal! Alle mennesker forsvinder væk i deres tanker – behagelige dagdrømme, bekymringer over fortiden, uro over fremtiden. For nogle mennesker er det ikke noget problem – de kan godt leve det liv, de gerne vil leve, gøre de ting de gerne vil gøre, og være hvem de gerne vil være alligevel. For os andre kan vores tanker og følelser og den måde, vi håndterer dem på, føre til, at vi har svært ved at leve, som vi gerne vil. Måske har vi så mange angstfulde tanker, at vi ikke tager den uddannelse eller det job, vi egentlig drømmer om. Måske er vi så opslugte af tanker om, at vi er dårlige forældre, at de tanker faktisk står i vejen for at være nærværende med vores børn ligenu.

Hvordan kan du blive mere nærværende?

Første skridt på vejen hen imod at give tankerne mindre magt, er at øve sig i at opdage, når man er opslugt af tanker. Mange bruger mindfulness til at øve sig, fordi det ofte er nemmere at opdage, når man sidder i stilhed og der ikke er andre ting, der hiver i ens opmærksomhed. Det er dog også muligt at øve sig uden mindfulness. Start med en enkelt dag, hvor du prøver at opdage, når du er opslugt af tanker. Når det sker (og det vil ske, igen og igen!), er det vigtigt, at du ikke slår dig selv i hovedet. At være optaget af tanker er bare et tegn på, at du er helt normal – det er også normalt, at hovedparten af dine tanker er negative. Formentlig skyldes det, at vores forfædre har haft mest succes med at overleve, hvis de har været bekymrede og optagede af indre og ydre faresignaler. Så når du opdager, at du har været væk i tanker, så prøv nænsomt og venligt at bemærke det over for dig selv: ‘aha, fanget af tanker igen’. Når du har gjort det én dag, så prøv en dag mere – og måske endnu en dag. Formålet er ikke at tvinge tankerne væk, men at øve sig på at lade tankerne køre i baggrunden som en radio eller lade dem passere som biler, der kører forbi på gaden.

Hvis du har lyst til at prøve mindfulness, kan du prøve det her (på engelsk) eller her (på dansk).