Supervision af professionelle

Jeg tilbyder supervision til forskellige faggrupper. Psykologer på vej på autorisation, ansatte på plejehjem eller hjemmehjælpere, ansatte på neurorehabiliteringssteder.

Jeg har arbejdet med supervision og faglig sparring siden 2009, hvor jeg blev uddannet psykolog. Jeg har selv modtaget supervision fra andre psykologer gennem hele mit arbejdsliv, og jeg mener, at supervision er en vigtig brik i ens faglige udvikling og personlige trivsel, når man arbejder med mennesker.

Hvad er supervision

Supervision er defineret ved, at det på forhånd er aftalt, hvornår supervisionen skal finde sted, og under hvilke rammer. På mange arbejdspladser er der løbende faglig sparring, for eksempel ved personalemøder, over frokosten eller på gangen. Det er også en vigtig brik i at løse sine opgaver bedst muligt. Og det faglige niveau kan være højt i denne type faglig sparring. Det kan dog ikke defineres som supervision.
Supervision kan være individuel eller i gruppe, med deltagelse af ledelse eller ej. Det aftales fra arbejdsplads til arbejdsplads og drøftes med supervisor i forhold til, hvad der er mest hensigtsmæssigt.

Arbejde med konkrete sager

Sagssupervision er en meget hyppig form for supervision. Det foregår typisk ved, at supervisanden på forhånd har overvejet, hvilken sag der skal tages op. Hvis det er gruppesupervision, kan man enten aftale på forhånd, hvem der skal på, eller man kan finde ud af det, når gruppen er samlet. Supervisanden fremlægger sagen for supervisor og gruppen, hvis det er gruppesupervision. Herefter er der forskellige fremgangsmåder. Jeg arbejder ofte med reflekterende team, når jeg superviserer en gruppe. Når supervisanden har fremlagt casen, og hvilke punkter supervisanden gerne vil have hjælp til, skal sagen drøftes af resten af teamet. Supervisanden skal lytte, gerne med ryggen til, mens gruppen drøfter casen. Det er afgørende, at gruppen forholder sig åben og spørgende, og kun kommer med gode råd, hvis supervisanden direkte har efterspurgt det.
Når det reflekterende team har drøftet casen, får supervisanden taletid igen, og kan sammen med supervisor drøfte, hvilke nye tanker supervisanden har omkring sagen. Alt efter hvad der er behov for og tid til, kan man afslutte, eller lade sagen gå tilbage til det reflekterende team. Supervisanden får altid lov at afslutte sammen med supervisor.

Arbejde med forholdet mellem klient/borger og professionel

Når man arbejder med mennesker, kan det ikke undgås, at man sommetider er udfordret. Supervision kan godt omhandle eller inddrage aspekter af, hvordan man selv bliver påvirket af sagen. Supervisor har ansvaret for, at supervisionen ikke bliver for privat – især i gruppesammenhænge. Så supervisanden kan være tryg i, at man holder det personligt, men ikke privat.
Som supervisor har jeg fokus på at inddrage supervisandens udviklingspotentiale og ressourcer.
Lige så spændende og givende det kan være at arbejde med mennesker, lige så udfordrende og krævende kan det være. Det kan være, at der er nogle betingelser på arbejdspladsen, som gør, at man ikke føler, at man kan løse sine opgaver godt nok. Det kan være en bestemt type klienter, som man føler, at man har svært ved at hjælpe.

Hvorfor supervision?

Uanset hvad problemstillingen er, kan det være godt at tage det op i supervision. Man får nogle nye perspektiver på. Man opdager, hvor meget man egentlig selv ved, og får bragt sine egne tanker og forslag til løsninger i spil.

Mange steder har supervision været sparet væk i en periode, men en del arbejdspladser er så småt ved at tage det op igen til deres medarbejdere. Supervision er med til at sikre den faglige kvalitet i arbejdet, og ikke mindst er den med til at øge medarbejdernes trivsel. Supervision kan være med til, at vanskelige sager eller udfordringer kan blive parkeret på arbejdet, i stedet for at blive taget med hjem. Og det er en af de ting, som kan være udmattende og stressende ved at arbejde med mennesker.

Som supervisor er jeg optaget af at bringe supervisandens viden og ressourcer i spil. Jeg har en anerkendende tilgang, og gør alt hvad jeg kan for at supervisionen bliver et rum, hvor man kan drøfte sine udfordringer og fejltagelser uden at blive dømt. Alle udfordringer og fejltagelser rummer mulighed for læring. Uden fejl, ingen læring og udvikling.