Har du søvnmangel? Gode råd til at sove godt

Hvor meget søvn, man har brug for, er meget individuelt. Men de fleste voksne har brug for mellem 7 og 9 timers søvn for at fungere optimalt. Hvis du er meget træt om morgenen, eller har svært ved at holde dig vågen om eftermiddagen og om aftenen, så har du sikkert søvnmangel. Søvnmangel kan skylde mange ting fx:

  • At du føler, at du ikke har tid til at sove, fx på grund af arbejde eller praktiske gøremål, så du ikke giver dig selv tid nok i sengen
  • Du har svært ved at falde i søvn eller vågner meget i løbet af natten
  • Du drikker alkohol eller er på skærme (telefon, tv, ipad) før sengetid, så din søvnkvalitet bliver dårligere
  • Bekymringer, som holder dig vågen
  • At du har smerter, er i overgangsalderen eller andre fysiologiske grunde

hund der sover i en seng

Hvorfor er søvn vigtigt

Søvn er af afgørende betydning for en lang række ting: dit immunforsvar, følelsesregulering, beskyttelse mod en lang række sygdomme bl.a. hjerte-kar-sygdomme og demens. Dine kognitive funktioner bliver også påvirkede, når du sover for lidt, bliver din hukommelse og overblik negativt påvirket, hvis du har søvnmangel. Det er vigtigt, at du prioriterer din søvn i dagligdagen, og gør hvad du kan for at få nok søvn.

  • Giv dig selv mulighed for at ligge i din seng minimum 7 timer hver nat
  • Drik ikke alkohol til maden til daglig, alkohol påvirker søvnen negativt, og når ikke at blive nedbrudt inden sengetid
  • Undgå skærme 1 time inden sengetid. Lav i stedet noget afslappende, praktiske gøremål eller andre rolige ting
  • Hvis du har svært ved at sove eller vågner meget i løbet af natten, kan du måske have behov for reel søvnvejledning. Opsøg en professionel, der kan hjælpe dig, eller læs ’Søvnløshed’ af Stephanie A. Silberman
  • Hvis du har mange bekymringer, kan du prøve at lave bekymringstid 1 gang dagligt, hvor du skriver dine bekymringer ned og overvejer, hvad du kan gøre noget ved, og hvad du ikke kan gøre noget ved
  • Hvis der er fysiologiske grunde til din søvnmangel, er det en god idé at tale med din læge. Du kan også få søvnvejledning af en ekspert, som kan hjælpe dig med at planlægge søvn på andre tidspunkter af døgnet
  • Hold det mørkt i dit soveværelse, og hold ure og telefoner i et andet rum

Du kan læse flere gode råd til en god nattesøvn her.