Angst er en normal følelse, som alle oplever en gang imellem. Det kan føles som svimmelhed, tankemylder, at være i en boble, hjertebanken, svedige håndflader, ondt i maven og meget mere. Det er ikke behageligt at have angst, men for mange går det over, når det, man er bange for, er overstået. For omkring 11% af unge mellem 13 og 18 år og omkring 12 % af voksne over 18 år bliver angsten et problem, der griber ind i hverdagen.

Hvorfor har vi angst?

Angst er normalt, og er udviklet gennem evolutionen, fordi det hjælper os til at overleve. Når vi er bange, trækkes blodet ud i musklerne, så vi kan kæmpe eller flygte. Det er det, vi kan mærke som fx hjertebanken og sitren i musklerne. At være bange er ikke noget, vi kan styre – det opstår i det autonome nervesystem, som er uden for vores kontrol. Det gør, at vi kan reagere hurtigt og instinktivt på fare, uden vi behøver tænke det igennem først. Du kender det måske, hvis du har prøvet at noget eller nogen kom hurtigt hen imod dit ansigt. Kroppen reagerer instinktivt ved at dække ansigtet eller træde tilbage. I nogle tilfælde kan de reaktioner redde ens liv – fx hvis der sker noget farligt i trafikken.

Når angsten tager styringen

Men nogle gange oplever vi angst i situationer, der ikke er farlige. Vi får måske et panikanfald ud af det blå, mens vi er til en fest. Panikanfald eller angstanfald er voldsomt ubehageligt og ofte tror man, at man skal dø, når man har det. Derfor vil panikanfald ofte føre til mere angst, nemlig angst for angsten. Det betyder, at man gør, hvad man kan for at undgå at få det sådan igen. Så man holder op med at gå til fester. Problemet er, at man ikke kan styre, hvornår angsten kommer, fordi angsten styres af det autonome nervesystem. Og det er uden for vores kontrol. Derfor vil forsøg på at undgå angsten ikke virke. Og undgåelsen vil betyde, at man bliver forhindret i at gøre de ting, man gerne vil. Ofte vil det være sådan, at angsten begynder at besøge én på andre tidspunkter og i andre situationer. Som man derefter også prøver at undgå at gøre, og det kan betyde, at man begynder at føle sig alene og isoleret. Mange med angst er bange for at blive sindssyge eller miste forstanden. Man bliver ikke sindssyg af at have angst, men ens livskvalitet kan blive meget påvirket.

Angst kan også vise sig som generaliseret angst, som betyder, at man generelt føler sig ængstelig og bekymret meget af tiden. Det kan være meget belastende og energikrævende. Og angsten kan betyde, at man ikke gør de ting, man har lyst til, fordi ens hjerne hele tiden fortæller en, om alt det der kan gå galt.

Der er mange forventninger til unge, og hvad et godt ungdomsliv er. Og mange unge har meget høje forventninger til sig selv. Angst kan være ekstra pinefuldt, når man er ung, hvor man endnu ikke har etableret sig med uddannelse, arbejde og familie. Man er stadig ved at finde ud af, hvem man selv er, og det kan angsten spænde ben for, fordi den kommer til at bestemme for meget i ens liv.

Hvornår skal man søge hjælp?

Man skal søge hjælp, når man opdager, at angsten griber ind i ens liv og forhindrer en i at leve det liv, man gerne vil. Uanset om man er bange for at være i større forsamlinger (socialfobi), bekymrer sig meget (generaliseret angst), har tvangstanker og tvangshandlinger (OCD) eller andre former for angst.
Angst kan behandles, så den ikke længere styrer ens liv. Ofte vil behandlingen gå ud på at lære at håndtere tanker og følelser på en anden måde, end man har gjort hidtil. Man kan få konkrete redskaber til at adskille sig selv fra angst-tankerne, så de ikke har så meget magt over en. Og til at håndtere angst-fornemmelser på en anden måde, så man kan holde det ud, og blive mindre bange for angsten. Behandlingen har til formål at gøre en i stand til at leve sit liv, som man vil, uden at angsten skal kontrollere, hvad man gør eller ikke gør.

Læs mere om angst her.

Spread the love