Anmeldelse af ‘Rædsel’ på Teater Grob

I går var jeg i Teater Grob for at se forestillingen ‘Rædsel’. Anmeldelserne har været fantastiske, og beskrivelsen lød meget spændende:

“En dag kommer du hjem, og en stemme er flyttet ind. En stemme, der minder dig om alt, hvad der kan gå galt i verden, og som beskytter dig mod det kaos, der er omkring dig. Stemmen giver dig gode råd, den googler alt, så du kan være forberedt, den sørger for, at du ikke dummer dig, og at du ikke gør noget galt. Men den vil også bestemme over dig. Den er mistroisk over for andre mennesker. Den er bange for, at himmelen skal falde ned. Og den vil i virkeligheden bare gerne overtage dit liv. Og pludselig går det op for dig, at den har været der hele tiden. Hvis du har prøvet det, vil du måske kunne genkende det. Hvis du ikke har prøvet det, vil du måske kunne forstå.” (fra beskrivelsen på hjemmesiden www.grob.dk)

Der er to medvirkende i forestillingen: den kvindelige hovedperson, Eva, som er læge. Og en mandlig hovedperson, som er hendes tanker eller ‘Stemmen’. Han flytter ind hos Eva efter en voldsom episode på hendes arbejde. Han lover at hjælpe hende med at sørge for, at der aldrig sker noget slemt – ved at tænke alt igennem inden det sker. Hun indvilliger, noget modvilligt, i hans hjælp. Han opfylder sin del af aftalen – han fodrer Eva med konstant information, bekymring, kritik, uro og angst. Han overtaler hende til at gå hjem i stedet for at tage bussen. Og at lade være med at tage telefonen, når hendes efterhånden bekymrede venner ringer til hende.

Langsomt begynder Eva at leve et liv, som giver mindre og mindre mening for hende. Hun bliver mere og mere presset på sit arbejde som øjenkirurg, fordi ‘Stemmen’ konstant påminder hende om det store ansvar i arbejdet. Og tørt konstaterer: ‘DU KOMMER EN DAG TIL AT GØRE NOGEN BLIND!’. Eva isolerer sig mere og mere og bruger i stedet tid på sin telefon, hvor hun ser youtubevideoer, mens stemmen for en kort stund er stille. Hvordan forestillingen udvikler sig herfra, bør man se ved selvsyn.


Skuespillerne formidler det velskrevne manuskript på en måde, så man glemmer, at det er skuespil. Situationerne er let genkendelige for enhver. Hvem har ikke prøvet at kæmpe med sine tanker, diskutere og skændes med sig selv? Hvem har ikke prøvet at lade sig overtale til noget af sine tanker, selvom det egentlig strider imod det, man står for?
Herudover udvikler forestillingen sig til at være en ret præcis gengivelse af, hvordan det for mange opleves at have angst. Som tilskuer tænkte jeg, at manuskriptet er utroligt indsigtsfuldt, og det er imponerende, at man som tilskuer undervejs også får grinet – vel at mærke med Eva og ikke af hende.

Jeg anbefaler varmt dette teaterstykke, som spilles på Teater Grob i København nu og til 21.marts 2020. Læs mere her.