6 gode grunde til at få supervision

Når man arbejder med mennesker, er der behov for supervision. Det kan jeg sige helt skråsikkert. At en del professionelle ikke får supervision, er en anden snak. Jeg er sikker på, at det ville nedbringe sygefraværet og andelen af mennesker, der gik ned med stress, angst og depression, hvis supervision blev prioriteret i budgetterne rundt omkring.

I mit arbejdsliv har jeg løbende modtaget supervision i mine jobs, og som selvstændig er det noget, jeg prioriterer højt. Uanset om man er nyuddannet eller har mange års erfaring, så betragter jeg supervision som en essentiel del af vores arbejde med mennesker. Jeg superviserer selv psykologer, specialundervisere, socialrådgivere og andre faggrupper, og det er en glæde at hjælpe andre professionelle i deres arbejde.

Hvorfor er det godt at få supervision?

Måske har du brug for nogle argumenter i forhold til din arbejdsplads for at få lov at få supervision. Her er de 6 væsentligste grunde til at få supervision:

  • Supervision gør dig bedre til dit arbejde – og hjælper dig med at lade arbejdet ligge, når du ikke er på arbejde
  • Du får en professionelt, trygt og afgrænset rum, hvor du kan dele dine overvejelser, din tvivl og dine oplevelser fra dit arbejde
  • Du kan vælge at få supervision på konkrete sager, i metode (jeg arbejder fx med ACT) eller dine egne reaktioner – eller en kombination
  • Du kan arbejde med dine egne tanker og følelser omkring dit arbejde, både når du lykkes, og når du fejler
  • I sagssupervision kan du få sparring på konkrete sager, som fylder i dit arbejde
  • Supervision hjælper dig med at reflektere over dine egne reaktioner, følelser og tanker i dit arbejde – og når du er bevidst om dette, bliver du bedre i dit arbejde, og arbejdet kan føles mindre tyngende

Hvordan hjælper supervision dig i dit arbejde?

Læs mere om supervision.

Mærk livet! Lev et mere vitalt liv med ACT (Acceptance and Commitment Therapy)

Hvornår mærker du livet mest intenst? De fleste af os er meget af tiden oppe i vores egne hoveder. I vores egne tanker. Vi løser problemer, planlægger fremtiden, bekymrer os, dvæler ved erindringer om fortiden, er kritiske over for os selv. Og ingen af disse ting får os rigtigt til at mærke livet. Du kender sikkert John Lennons kendte sangtekst fra sangen Beautiful Boy: ”life is what happens to you, while you’re busy making other plans”. Jeg er ikke helt enig med Lennon her. Efter min mening er livet, det der sker, når du rent faktisk ikke er oppe i dit eget hoved og laver planer. Det er i hvert fald der, du rigtig er til stede i dit liv, dér hvor livet kan mærkes – dér hvor livet føles vitalt, meningsfuldt, givende. Du ved, de øjeblikke eller tidspunkter i dit liv, hvor du prøver at give slip på fortiden og fremtiden, og i stedet giver dig hen til lige nu og her.

Vores egne tanker forhindrer os i at mærke livet

Vi kæmper en daglig kamp for at være til stede i vores egne liv. På at holde fokus på det, der er vigtigt for os. Alligevel føles det som om, vores tanker tvinger os væk fra her og nu. Vi kommer til at tænke på noget andet, når vi er sammen med vores kæreste, venner eller børn. Selvom vi egentlig synes, at det er vigtigt for os at være til stede og nærværende med dem, vi holder af. Vi tænker på arbejde, selvom vi egentlig gerne vil slappe af og tænke på noget andet, når vi har fri. Vi bekymrer os om fremtiden, selvom vi er fuldkommen bevidste om, at de bekymringer nok aldrig bliver til noget – eller at vi ikke har mulighed for at handle os ud af det alligevel.

Vores tanker har en evne til at overbevise os om, at det er meget nødvendigt at tænke dem igennem, eller argumentere imod dem, eller noget andet. Uanset hvad, ender det med, at vi bruger en masse tid og energi på vores tanker. Tid og energi, som vi kunne have brugt på noget andet, som var vigtigere for os.

Den nemme – svære – løsning

Mange ved ikke, at det er muligt at øve sig i nye færdigheder, hvor man håndterer tankerne på en anden måde, end man plejer. Det er her, ACT kommer ind i billedet.
Tankerne og kampen med tankerne fylder en stor del af vores liv. Og et alternativ til kampen er: at give slip. Ikke give slip på den måde, hvor man overgiver og giver op, og bare lader tankerne løbe afsted med én, hvorhen de vil. Men droppe kampen. Lade tankerne komme ind, men uden at give dem opmærksomhed. Som en radio, som er tændt i baggrunden, som man ikke ofrer den store opmærksomhed, men i det store hele filtrerer fra. Uden at man prøver at finde ’sluk-knappen’.
Når man giver slip på kampen med tankerne, er det på samme tid den nemmeste og sværeste løsning. Den nemmeste, fordi man skal gøre meget mindre, end man plejer. Man behøver ikke længere stå vagt og prøve at forhindre tankerne i at komme ind, eller forsøge at smide dem uden for døren, hvis først de er kommet ind. Man kan lade dem komme og gå uden at foretage sig noget. Når det samtidig er den svære løsning, er det, fordi vi er så vant til at gøre noget andet. Det kræver øvelse at lade tankerne være.

Vi kan øve os i at rette vores opmærksomhed hen imod det, vi gerne vil bruge vores tid og energi på, i stedet for at bruge vores energi på at være ’busy making other plans’.

Hvad ville det betyde i dit liv, hvis du ikke brugte så meget energi på dine tanker? Hvad ville du gøre anderledes?

Læs mere om ACT her eller læs mere på bloggen om ACT her.

Psykolog på Frederiksberg

Så er der nyt på lokalefronten – jeg har fået nye lokaler på Borups Allé 129, 2000 Frederiksberg. Lokalerne er lyse og lækre, og der er offentlig transport lige uden for døren.

Hvis du kommer med metro, kan du tage til Fasanvej St. og derefter 4A. Eller du kan tage til Nuuks Plads og gå ad Borups Allé cirka 15 minutter – eller hoppe på bus 68 og stå af ved Fuglebakken St.

Hvis du kommer med tog, kan du tage F-linjen og stå af på Fuglebakken station og gå et par minutter.

Det er nemt at finde parkering, hvis du er i bil, enten foran lokalet, eller ved Meny eller Irma. Parkering er gratis 1 time.

Jeg tilbyder psykologhjælp til mennesker med stress, angst, depression eller følger efter hjernerystelse. Læs mere om mig, og hvad jeg kan hjælpe med.

Den gode nattesøvn – men hvordan?

Vi kender det alle sammen: klokken er på den forkerte side af midnat, og du sover ikke. Du ligger i din seng og vender og drejer dig, mens minutterne tikker afsted alt for hurtigt. Eller måske falder du fint i søvn, men vågner alt for tidligt og kan ikke falde i søvn igen? Det kan også være, at du egentlig synes, at du sover omkring 7-8 timer, men alligevel føler du dig træt og udmattet, når du vågner? Så læs med her, for jeg vil give dig de 2 vigtigste råd omkring søvn og søvnkvalitet – og hvis du bruger dem, vil du højst sandsynligt komme til at sove bedre!

Råd nummer 1: hjælp din hjerne med at slappe af

De fleste af os har en forventning til vores hjerne om, at vi kan gå direkte fra fuld aktivitet og stimulering, gøre os klar til at gå i seng og derefter falde i søvn og få en god nats søvn. Vi bliver frustrerede, når hjernen og kroppen ikke vil lege med. Faktisk viser forskning, at vi er nødt til at hjælpe hjernen med at komme ned i gear cirka 1 times tid før sengetid. Det er derfor, du sikkert har hørt et råd om ’ingen skærme før sengetid’. TV, tablets og telefoner er nemlig stimulerende for vores hjerner.
Mange mennesker har den rutine, at de slutter deres dag med en eller flere skærme: der bliver slappet af i sofaen til TV-avisen eller Netflix, eller man surfer på de sociale medier. At overveje at skulle undvære skærmen en times tid før sengetid, er for mange en næsten uoverskuelig opgave. Her er et par råd, hvis du vil prøve det af:

  • Prøv at vende dine rutiner lidt på hovedet. Hvis du plejer at lave praktiske ting først på aftenen, og slutte af i sofaen med en skærm, så prøv at starte med sofaen og lav de praktiske ting, når hjernen skal geare ned
  • Hvis du bor sammen med nogen, kan du prøve at få dem med på eksperimentet. Måske kan I lave noget hyggeligt sammen: spille et spil, lave puslespil eller lytte til lydbog

Råd nummer 2: Hav regelmæssige rutiner når det gælder din søvn

Når det gælder din søvn, så elsker hjernen regelmæssighed. Søvneksperter anbefaler, at du har faste senge-, og stå-op-tider plus minus 1 time. Det vil sige, at du også står nogenlunde op til samme tid i weekenden og ferier. Og at du står op og går i seng på samme tid, selvom du i en periode har søvnbesvær. Det kan være en stor udfordring at tvinge sig selv op, hvis man kun har sovet et par timer. Men du gør kun problemet værre ved at blive liggende. Det kan være godt at tænke stimulerende aktiviteter ind om morgenen og om eftermiddagen, hvis du kan mærke, at du bliver søvnig. Det kan fx være at gå en rask tur, tage et bad, og tænde lyset i din bolig. Typisk forsvinder søvnigheden igen, når ’søvnvinduet’ er lukket.
Hvis du ikke KAN lade være, så kan du tage en kort lur, hvis du overholder følgende: kortere end 20 minutter og før kl. 14. Hvis du overholder dette, slipper du også for den berømte ’hjerne-tåge’ og følelsen af at være groggy i lang tid efter luren.

Jeg vil anbefale, at du afprøver det i 14 dage og derefter evaluerer. De færreste vender tilbage til den måde, de plejede at gøre det på! Jeg ønsker dig god fornøjelse med søvneksperimentet og håber, at du får en god nattesøvn.

Sovende kat får en god nattesøvn
Billede af KatinkavomWolfenmond fra Pixabay

Hjælp til stress – forstå stressens fire faser

I dette blogindlæg kan du få hjælp til stress ved at forstå stressens fire faser. At forstå hvordan en stressbelastningstilstand udvikler sig, kan hjælpe dig til at opdage stress i tide. Og hvis du allerede er belastet af stress, kan det hjælpe dig til at forstå, hvordan det er sket. Jeg beskriver også, hvordan de fire faser kan forstås, når man begynder at få det bedre.

Man kan inddele udviklingen af en stressbelastningstilstand i 4 faser.

Fase 1. Du er sommetider påvirket af stress, men det er en ‘sund’ stress, som sætter dig i stand til at løse opgaverne målrettet og fokuseret. Det kan være en deadline på arbejdet, et oplæg du skal holde eller planlægningen af en større familiefest (før corona…). Når begivenheden er overstået, har du mulighed for at restituere og vende tilbage til normalen.

Fase 2. Af forskellige grunde er det ikke muligt for dig at restituere. Det kan være, at arbejdspresset er konstant, og den ene deadline afløser den anden. Eller det kan være privat, at der er for mange gøremål, eller at forskellige kriser rammer dig. Nu begynder du at føle dig presset, men så længe der er struktur og rammer omkring dig, så kan du håndtere presset. Så snart der sker noget uforudset, så bliver det belastende for dig.

Hjælp til stress. Billede af mand med hænder på hovedet på grund af stress.
(Billede af Gerd Altmann fra Pixabay)

Fase 3. Her kan du mærke stresssymptomerne, enten fysisk, psykologisk eller i din adfærd. Det kan være, at du trækker dig fra det sociale på arbejdet eller privat, fordi du ikke har det godt. Du får måske fysiske smerter og symptomer, eller du kan mærke det på humøret. De kognitive funktioner kan blive påvirket, så du ikke husker så godt eller oplever at koncentrationen svigter. Hvis presset fortsætter, og du ikke gør noget ved det – enten fordi det ikke er muligt, fordi der ikke bliver lyttet, eller fordi du ikke ved, hvad der skal gøres, så bevæger du dig over i:

Fase 4. Det er den apatiske fase, eller ’zombiefasen’. Her har man en fornemmelse af at have skyklapper på, og ofte har man en følelse af ikke at kunne handle sig ud af situationen. Man arbejder hårdt for at bevare overblikket, og der er ofte slukket for kontakten til kroppen. Her kan man være i en periode, men så kan man ikke mere, og der sker et stresssammenbrud.

Når du får det bedre efter stress

Når du begynder at få det bedre efter et stress-sammenbrud, vil du ofte opleve stressens fire faser i modsat rækkefølge. Det betyder, at du kan føle, at du i en periode får det værre, fordi du kommer ud af ’zombiefasen’ og tilbage i symptomfasen. Det kan være rart at vide, at det faktisk er en del af helingsprocessen på vej mod at få det bedre. Ellers kan man blive lidt forskrækket. Efterhånden som man får det bedre, bliver symptomerne mindre og kommer primært frem, når strukturen og rammerne i hverdagen brydes. Til sidst er man tilbage til udgangspunktet, hvor man er i stand til at håndtere kortvarig stress på en hensigtsmæssig måde.

Læs mere om stress her.

Hjernetræthed og hvordan man håndterer det

Hjernetræthed er et almindeligt begreb inden for neuropsykologien, fordi mange mennesker med en erhvervet hjerneskade oplever hjernetræthed. De fleste, der får en hjernerystelse, kender også til hjernetræthed i en periode efterfølgende.
Det kan også være, at du kender til det, hvis du har en depression, længerevarende stressbelastning eller senfølger efter covid-19. Hjernetræthed kan være en midlertidig eller en kronisk tilstand, det kommer blandt andet an på årsagen.

Hjernetræthed kan komme til udtryk ved:

  • Problemer med opmærksomheden
  • Hukommelsesproblemer
  • Hurtigt tab af energi
  • Uoverskuelighedsfølelse
  • Følelse af at ’hjernen lukker ned’
  • Langsommere tænkning
  • Ændringer i humør: bliver hurtigt vred, ked af det, stresset
Billede af VSRao fra Pixabay

Pauser og energiforvaltning

Der har været forsket i hjernetræthed, og forskerne mener nu, at det skyldes, at hjernen arbejder på en anden måde end tidligere, og at denne nye måde bruger mere energi. Det betyder, at hjernen hurtigere har brug for en pause. Det er nødvendigt at eksperimentere lidt for at finde ud af, hvordan man skal holde de mest effektive pauser. Man kan prøve:

  • Mindfulness (forskning fra Göteborg Universitet viser, at mindfulness kan være brugbart i forhold til hjernetræthed)
  • Lytte til lydbog eller podcast
  • Gå en tur i naturen
  • Ligge ned (vær opmærksom på om det påvirker nattesøvnen)
  • Tage et bad

Det kan også være, at du finder ud af, at du giver hjernen den bedste pause ved at gøre noget andet, og så skal du selvfølgelig gøre det. Vær opmærksom på, at de ting som du tidligere gjorde for at slappe af eller holde pause, ikke nødvendigvis fungerer lige nu. For eksempel er mange vant til at bruge deres telefoner, være på de sociale medier eller læse nyheder, læse avisen og lignende. Prøv det endelig af, men vær opmærksom på, om det er en effektiv pause for dig lige nu.

7 gode råd til at håndtere hjernetræthed

Hjernetræthed er meget belastende for den, der oplever det. Det påvirker både arbejde/studie og privatliv, fordi man pludselig ikke har den samme energi som tidligere.
Der findes ingen behandling for hjernetræthed, men det hjælper at tilpasse sin hverdag efter, hvordan man har det lige nu. Det vil sige at prøve at give slip på sine forventninger til sig selv, og hvad man plejer at kunne.
Følgende ting fungerer for mange med hjernetræthed:

  • Strukturere din dag og prioritere dine kræfter (læs mere om energiforvaltning)
  • Forklare dine omgivelser, hvordan du har det
  • Eksperimentere med gode og effektive pauser
  • Være venlig og tålmodig over for dig selv
  • Huske egenomsorg (læs mere om egenomsorg)
  • Være opmærksom på, om du kunne have en depression – hvis det er tilfældet, kan hjernetrætheden i mange tilfælde forbedres med depressionsbehandling
  • Hvis du har søvnforstyrrelser, bør du overveje at søge hjælp til dette – det kan forbedre hjernetrætheden

Hjernetrætheden bliver ofte lettere at håndtere, hvis man følger ovenstående råd.
Har du brug for hjælp til hjernetræthed, kan du kontakte mig her.

(kilder: Klinisk neuropsykologi, 2021)

Gode råd til dig, der lige har fået hjernerystelse

De fleste med hjernerystelse, som jeg ser i min klinik, har længerevarende følger efter en hjernerystelse. Men jeg får også henvendelser fra mennesker, der for nylig har fået hjernerystelse, og som har brug for nogle gode råd. Dette blogindlæg er til alle jer. Det er selvfølgelig vigtigt at vide, at rådene her ikke erstatter kontakt til fx egen læge eller skadestuen. Søg altid råd hos lægen, hvis der er noget du er i tvivl om.

Først og fremmest skal du vide, at det er de færreste, der får længerevarende følger efter en hjernerystelse. De fleste kommer sig uden mén, og der er en meget stor sandsynlighed for, at det også gælder for dig. I medierne fylder skræmmehistorierne – ikke historierne om alle dem, der får det godt igen. Derfor kan det virke som om, at der er en stor risiko for at få langvarige følger. Men heldigvis er det ikke sådan.

De første 24-48 timer

  • Søg læge hvis du har slået hovedet
  • Hvil dig. Sov hvis du har brug for det. Du skal helst få nogen til at vække dig hver 3.-4. time for at være sikker på, at du ikke har fået det værre.
  • Hvis du får det værre, skal du omgående søge læge. Hvis du f.eks. bliver sløv, besvimer, kaster mere op, får tiltagende kraftig hovedpine eller får talebesvær. 
  • Lig ikke og hvil dig hele tiden. Du må gerne lave lette aktiviteter som ikke forværrer dine symptomer.
  • Undgå skærme, alkohol, koffein og hård fysisk aktivitet

Mange får at vide, at de skal gå hjem i seng og hvile for nedrullede gardiner, ind til de er raske. Men det er ikke de nyeste anbefalinger. Meget tyder på, at man hurtigere får det bedre, hvis man veksler imellem hvile og aktivitet. Hjernen skal have hvile, men den skal også stimuleres en smule.

Billede af Pexels fra Pixabay

2 døgn til 3 mdr. efter

  • Hvile og pauser. Mange er utålmodige i forhold til at blive raske, og har svært ved at holde fast i hvile og pauser. Du hjælper din hjerne meget ved at finde nogle gode hjernepauser, hvor hjernen får hvilet sig.
  • Veksle mellem aktivitet og pauser/hvile. Hjernen må gerne udfordres en smule. Forsøg at starte op på hverdagsaktiviteter. Vær opmærksom på at starte op i det små og se, hvordan hjernen reagerer på det. 
  • Skærme: start op i det små og væn langsomt hjernen til skærme igen. Vær opmærksom på at skærme ikke er hjernepause – men derimod lidt udfordrende for hjernen. 
  • Vær rar ved dig selv og forsøg at acceptere situationen som den er lige nu. 
  • Gør afslappende ting som afspænding, gå en tur i naturen eller lyt til en lydbog hvis det føles rart.
  • Hvis du efter 14 dage stadig har mange symptomer, kan du søge yderligere hjælp. For eksempel hos en fysioterapeut/osteopat med særlig viden om hjernerystelse, en neurooptometrist som kan vurdere dit samsyn, eller en psykolog hvis du oplever at være meget angst eller urolig over symptomerne.

Husk, at for langt de fleste bliver det helt godt igen. Jeg ønsker dig rigtig god bedring.

Du kan læse mere om hjernerystelse her, psykologisk behandling af hjernerystelse og energiforvaltning her.

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) og Corona-krisen

Det er udfordrende og skræmmende tider for os alle. Vi ved ikke, hvornår corona-virus slipper sit tag i os og vores samfund. Vi ved ikke, hvor længe vi skal leve med disse nye vilkår. En del går stadig på arbejde for at hjælpe os alle – buschauffører, plejepersonale, personale i supermarkeder, hospitalspersonale og mange andre. Vi andre arbejder hjemmefra på nye måder – vi har alle sammen hurtigt måtte forsøge at tilpasse os den nye situation. Mange har børnene hjemme og skal være der for dem også. Aktivere, lege, hjælpe med lektier. Imens vi forsøger at leve op til arbejdspladsens krav, eller forsøger at holde små og større virksomheder i live.
Mange oplever øget uro og bekymringer i denne tid. Det handler både om situationen på arbejdsmarkedet, bekymring for at man selv eller andre bliver syge, og hvordan man kan bevare sin mentale sundhed.

Mange med stress, angst og depression kan have svært ved at holde fast i de gode vaner, og for os alle er det svært at finde en ny hverdag. Det er umuligt at holde tanker og følelser væk – så hvordan kan vi håndtere det?

Hvordan kan man bruge ACT?

I ACT arbejder vi med at håndtere tanker på en ny måde. Ud fra teorien om, at den måde vi håndterer tankerne på, skaber større problemer end tankerne i sig selv. Provokerende tanke? Jo måske. Men lad os forestille os, at tanker om corona-krisen popper op, imens vi sidder ved frokostbordet med familien. Tankerne siger måske: ’hvad nu hvis jeg selv bliver syg? Hvad nu hvis jeg bliver fyret? Hvad nu med mine ældre forældre, hvordan skal de klare det hele?’. Tankerne får krogen i os, og pludselig er vi ikke længere til stede i en situation, som ellers er fredelig og hyggelig. Vores hjerne går i stedet i gang med at bearbejde de uhyggelige tanker. Men hvad nu hvis tankerne kunne komme og gå som de ville, uden at de fik krogen i os? Så kunne de samme tanker komme og banke på, men vi kunne stadig være til stede ved familiefrokosten.  

Vi prøver at stoppe vores forsøg på at kontrollere tankerne – hvornår de kommer, og hvad indholdet er.
Første skridt i forhold til det er at gøre sig selv mere bevidst om, hvornår man har mange tanker, tanker som trækker én ud af nuet og over i tankerne. Vi kalder også dette ’at komme på krogen’, fordi tankerne får krogen i os og trækker os rundt ved næsen, uden at det føles som om, vi kan stille noget op. Ofte opdager vi ikke engang, at vi er på krogen før efter noget tid. Og så har vi ofte grublet os selv ned i et sort hul.  Med Acceptance and Commitment Therapy (ACT) kan man lære nye færdigheder i forhold til at håndtere tankerne på en anden måde, end man er vant til. Og man kan lære at være med følelser på en ny måde. Så man kan leve det liv, man ønsker, uanset hvilke tanker og følelser der måtte dukke op.

Jeg arbejder med ACT og har arbejdet som psykolog siden 2009.
Jeg tilbyder konsultationer enten online eller telefonisk under Corona-krisen. Jeg arbejder med Microsoft Teams, som fungerer ved, at jeg sender dig et link til samtalen. Du kan åbne det på computeren uden at skulle downloade noget. Tilbagemeldingerne fra mine klienter, er at både onlinekonsultationer og telefoniske konsultationer fungerer godt, og at samtalerne er hjælpsomme – også på disse nye platforme.
Jeg kan varmt anbefale mindfulness som en støtte til at opdage, når tankerne får krogen i dig. Du kan finde gratis mindfulness her eller gratis dansk mindfulness her.

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere om mig, og hvordan jeg arbejder med ACT.

Anmeldelse af ‘Rædsel’ på Teater Grob

I går var jeg i Teater Grob for at se forestillingen ‘Rædsel’. Anmeldelserne har været fantastiske, og beskrivelsen lød meget spændende:

“En dag kommer du hjem, og en stemme er flyttet ind. En stemme, der minder dig om alt, hvad der kan gå galt i verden, og som beskytter dig mod det kaos, der er omkring dig. Stemmen giver dig gode råd, den googler alt, så du kan være forberedt, den sørger for, at du ikke dummer dig, og at du ikke gør noget galt. Men den vil også bestemme over dig. Den er mistroisk over for andre mennesker. Den er bange for, at himmelen skal falde ned. Og den vil i virkeligheden bare gerne overtage dit liv. Og pludselig går det op for dig, at den har været der hele tiden. Hvis du har prøvet det, vil du måske kunne genkende det. Hvis du ikke har prøvet det, vil du måske kunne forstå.” (fra beskrivelsen på hjemmesiden www.grob.dk)

Der er to medvirkende i forestillingen: den kvindelige hovedperson, Eva, som er læge. Og en mandlig hovedperson, som er hendes tanker eller ‘Stemmen’. Han flytter ind hos Eva efter en voldsom episode på hendes arbejde. Han lover at hjælpe hende med at sørge for, at der aldrig sker noget slemt – ved at tænke alt igennem inden det sker. Hun indvilliger, noget modvilligt, i hans hjælp. Han opfylder sin del af aftalen – han fodrer Eva med konstant information, bekymring, kritik, uro og angst. Han overtaler hende til at gå hjem i stedet for at tage bussen. Og at lade være med at tage telefonen, når hendes efterhånden bekymrede venner ringer til hende.

Langsomt begynder Eva at leve et liv, som giver mindre og mindre mening for hende. Hun bliver mere og mere presset på sit arbejde som øjenkirurg, fordi ‘Stemmen’ konstant påminder hende om det store ansvar i arbejdet. Og tørt konstaterer: ‘DU KOMMER EN DAG TIL AT GØRE NOGEN BLIND!’. Eva isolerer sig mere og mere og bruger i stedet tid på sin telefon, hvor hun ser youtubevideoer, mens stemmen for en kort stund er stille. Hvordan forestillingen udvikler sig herfra, bør man se ved selvsyn.


Skuespillerne formidler det velskrevne manuskript på en måde, så man glemmer, at det er skuespil. Situationerne er let genkendelige for enhver. Hvem har ikke prøvet at kæmpe med sine tanker, diskutere og skændes med sig selv? Hvem har ikke prøvet at lade sig overtale til noget af sine tanker, selvom det egentlig strider imod det, man står for?
Herudover udvikler forestillingen sig til at være en ret præcis gengivelse af, hvordan det for mange opleves at have angst. Som tilskuer tænkte jeg, at manuskriptet er utroligt indsigtsfuldt, og det er imponerende, at man som tilskuer undervejs også får grinet – vel at mærke med Eva og ikke af hende.

Jeg anbefaler varmt dette teaterstykke, som spilles på Teater Grob i København nu og til 21.marts 2020. Læs mere her.

Psykolog i København

Jeg har arbejdet som psykolog siden 2009, hvor jeg blev uddannet på Københavns Universitet. Jeg har tusindvis af timers erfaring med at hjælpe mennesker med forskellige psykologiske problemer. For eksempel stress, angst, depression og dét at være pårørende. Det er vigtigt for mig at tage udgangspunkt i din situation og sammen med dig sætte et mål for, hvad terapien skal sætte gang i af forandring. Jeg har en baggrund i neuropsykologien, hvilket betyder, at jeg har en stor viden om, hvordan hjerne, adfærd, tækning og følelser spiller sammen. Den viden bruger jeg til at forstå din situation og hjælpe dig bedst muligt.
Jeg arbejder med en metode, der hedder Acceptance and Commitment Therapy (ACT, udtales i et ord), som forskningen viser rent faktisk virker. Man ved dog også, at tilliden og det professionelle forhold mellem psykolog og klient er meget afgørende. Det er vigtigt for mig, at du føler dig tryg, når vi taler sammen. Og jeg ser det som mit ansvar, at der er en rolig, varm og professionel atmosfære i terapirummet.
Ved hjælp af ACT skaber vi et samarbejde med det formål at give dig større livskvalitet og trivsel. Læs mere om Acceptance and Commitment Therapy og læs mere om mig.

Nem adgang fra hele Københavnsområdet til min klinik

Jeg har kliniklokale på Borups Allé 129, 2000 Frederiksberg. Der er nem afgang fra hele Københavnsområdet til lokalet.

Hvis du kommer med metro, kan du tage til Fasanvej St. og derefter 4A. Eller du kan tage til Nuuks Plads og gå ad Borups Allé cirka 15 minutter – eller hoppe på bus 68 og stå af ved Fuglebakken St.

Hvis du kommer med tog, kan du tage F-linjen og stå af på Fuglebakken station og gå et par minutter.

Det er nemt at finde parkering, hvis du er i bil, enten foran lokalet, eller ved Meny eller Irma. Parkering er gratis 1 time.

Se på kortet, hvordan du finder vej, og se billeder af lokalet her. Jeg håber, at vi ses. Det er fortsat også muligt med online-samtaler.