Tilbagevenden til studie og arbejde efter hjernerystelse

Der er ofte mange spørgsmål, når man skal vende tilbage til arbejde eller studie efter en sygdomsperiode med hjernerystelse. Her får du 3 gode råd til at vende tilbage, baseret på forskning i hjernerystelse og min langvarige erfaring i at hjælpe mennesker med hjernerystelse tilbage på arbejde eller studie.

1. Gå langsomt frem

Når man begynder at være klar til at starte igen, kan det for nogen være fristende bare at kaste sig ud i det og se, hvad der sker. Andre er nervøse for opstart og bekymrer sig om, hvordan det vil gå. Når hjernen er ved at komme sig over en hjernerystelse, er det vigtigt at forsøge at finde balancen imellem aktivitet og hvile/hjernepauser. Det gælder også, når man skal tilbage til studie eller arbejde.
Det er bedre at starte med et timeantal og med de opgaver, som man føler sig rimelig sikker på, at man kan klare. Hellere starte for lavt, hvor det føles for nemt, end at starte for højt. Når timetallet og kompleksiteten på arbejdet eller studiet føles nemt og ikke udløser for intense symptomer, kan man skrue op. Et generelt råd, der kan passe for mange, er at skrue op med cirka 10 %, hver gang man skruer på timetallet. Og at det skal føles nemt 1-2 uger, før man skruer op igen.

Billede af TaniaRose fra Pixabay

2. Kommunikation og samarbejde med arbejdspladsen eller uddannelsesstedet

Lav en plan med din arbejdsplads eller uddannelsessted i forhold til tilbagevenden. På uddannelsesstedet kan der være mulighed for hjælp og støtte, fx pauserum, ekstra tid til eksamen eller støtte fra underviserne. På arbejdspladsen kan der være støtte i form af hjælpemidler (fx skærmbriller eller støjdæmpende høretelefoner) og støtte fra lederen i forhold til at vende tilbage. Man kan aftale med sin leder, hvad der skal meldes ud til kollegerne, og om de må spørge ind til, hvordan man har det, eller om man helst er fri. For nogen er det rart at tale med kollegerne – andre vil helst ‘holde fri fra hjernerystelsen’. Der er ingen rigtige eller forkerte måder at gøre det på, det afhænger af, hvad du har brug for.

3. Kend dine symptomer

Når du starter op, er det normalt, at dine symptomer blusser lidt op. Hjernen skal vænne sig til de nye aktiviteter. En tommelfingerregel er, at hvis dine symptomer stiger 2-3 i intensitet og forsvinder igen efter 1-2 timer, så har du været i ‘udviklingszonen’, hvilket er fint. Stiger dine symptomer mere i intensitet, eller fortsætter ud over 1-2 timer, så skal du overveje at skrue lidt ned dagen efter. Det er ikke farligt, når det sker, men det er tegn på, at hjernen gerne vil have et lidt roligere tempo i forhold til dén aktivitet eller den samlede mængde på en dag. Husk dine hjernepauser, når du starter op, det er ofte nøglen til at få hjernen med på det nye aktivitetsniveau. Du kan læse mere om hjernepauser og energiforvaltning her.

Hjernetræning – 7 gode råd til at holde din hjerne i form

Jeg får ofte spørgsmålet om, hvordan man holder sin hjerne i form. Hjernen udvikler sig hele livet, og der dannes konstant nye hjerneceller, helt uden vi behøver gøre noget for det. Når det så er sagt, er der adskillige ting, vi kan gøre for at hjælpe hjernen med at holde sig så skarp så muligt hele livet igennem.
Mange mennesker tror, at krydsord eller sudoku er vigtigt for, at hjernen bliver stimuleret. Det er faktisk en myte, at krydsord og sudoku i sig selv holder hjernen skarp og fx forhindrer udvikling af demens. Forskning viser, at det, der er afgørende, er at udfordre sin hjerne. Hvis du elsker at lave krydsord, skal du endelig fortsætte med det! Men du kan med fordel finde andre ting, du gerne vil øve dig på eller lære. Hjernen elsker udfordringer, uanset om det er et nyt og svært strikkeprojekt, at blive bedre til at huske navne, lære at spille et instrument eller et nyt sprog. Du kan også stimulere din hjerne ved at køre en anden rute til arbejde eller fritidsaktiviteter, prøve en ny opskrift eller læse en spændende roman.

illustration til hjernetræning, hjerne bestående af puslespilsbrikker
Billede af Gordon Johnson fra Pixabay

Hvad med apps til hjernetræning?

Inden du overvejer at købe adgang til en af de mange apps eller hjemmesider, som reklamerer med hjernetræning, så skal du tænke dig om. Selvom hjemmesiderne flyder over af henvisninger til forskningsartikler, som skulle påvise en effekt, så er det ikke sikkert, at det er god nok forskning, der henvises til (se fx denne artikel vedrørende det: Forsker om hjernetræning: Gå en tur i stedet (videnskab.dk)). Og det helt store problem er, at man ikke kan være sikker på, at den træning man laver, kan overføres til hverdagen. Så man forbedrer måske sin præstation på selve hjernetræningen, men det er ikke sikkert, at man kan mærke det, næste gang man skal huske, bevare overblikket eller lignende. Derfor: hvis du synes, at det er sjovt, så kan du gøre det – ellers spar dine penge ved at følge nedenstående råd.

Gode råd til at holde din hjerne sund

En risikofaktor i forhold til din hjerne er hjertekarsygdomme, som kan medføre blodpropper i hjernen. Det kan både betyde hjerneskade og udvikling af vaskulær demens. Derfor gør du din hjerne en kæmpe tjeneste ved at forebygge hjertekarsygdomme ved hjælp af KRAM-faktorerne: Kost, Rygning, Alkohol, Motion.

Følgende råd kan hjælpe dig, hvis du gerne vil holde hjernen i god form:

  1. Lad være med at begynde at ryge – og hvis du allerede ryger, så forsøg at stoppe
  2. Begræns alkohol til højst de anbefalede antal genstande ugentligt
  3. Vær fysisk aktiv hver dag
  4. Lær noget nyt og bryd dine rutiner sommetider
  5. Hav fokus på din søvn og prioritér den
  6. Spis sundt (det meste af tiden)
  7. Vær sammen med andre og diskutér emner, I går op i

God fornøjelse med at passe på din hjerne 🙂

Billede af mohamed Hassan fra Pixabay