Tilbagevenden til studie og arbejde efter hjernerystelse

Der er ofte mange spørgsmål, når man skal vende tilbage til arbejde eller studie efter en sygdomsperiode med hjernerystelse. Her får du 3 gode råd til at vende tilbage, baseret på forskning i hjernerystelse og min langvarige erfaring i at hjælpe mennesker med hjernerystelse tilbage på arbejde eller studie.

1. Gå langsomt frem

Når man begynder at være klar til at starte igen, kan det for nogen være fristende bare at kaste sig ud i det og se, hvad der sker. Andre er nervøse for opstart og bekymrer sig om, hvordan det vil gå. Når hjernen er ved at komme sig over en hjernerystelse, er det vigtigt at forsøge at finde balancen imellem aktivitet og hvile/hjernepauser. Det gælder også, når man skal tilbage til studie eller arbejde.
Det er bedre at starte med et timeantal og med de opgaver, som man føler sig rimelig sikker på, at man kan klare. Hellere starte for lavt, hvor det føles for nemt, end at starte for højt. Når timetallet og kompleksiteten på arbejdet eller studiet føles nemt og ikke udløser for intense symptomer, kan man skrue op. Et generelt råd, der kan passe for mange, er at skrue op med cirka 10 %, hver gang man skruer på timetallet. Og at det skal føles nemt 1-2 uger, før man skruer op igen.

Billede af TaniaRose fra Pixabay

2. Kommunikation og samarbejde med arbejdspladsen eller uddannelsesstedet

Lav en plan med din arbejdsplads eller uddannelsessted i forhold til tilbagevenden. På uddannelsesstedet kan der være mulighed for hjælp og støtte, fx pauserum, ekstra tid til eksamen eller støtte fra underviserne. På arbejdspladsen kan der være støtte i form af hjælpemidler (fx skærmbriller eller støjdæmpende høretelefoner) og støtte fra lederen i forhold til at vende tilbage. Man kan aftale med sin leder, hvad der skal meldes ud til kollegerne, og om de må spørge ind til, hvordan man har det, eller om man helst er fri. For nogen er det rart at tale med kollegerne – andre vil helst ‘holde fri fra hjernerystelsen’. Der er ingen rigtige eller forkerte måder at gøre det på, det afhænger af, hvad du har brug for.

3. Kend dine symptomer

Når du starter op, er det normalt, at dine symptomer blusser lidt op. Hjernen skal vænne sig til de nye aktiviteter. En tommelfingerregel er, at hvis dine symptomer stiger 2-3 i intensitet og forsvinder igen efter 1-2 timer, så har du været i ‘udviklingszonen’, hvilket er fint. Stiger dine symptomer mere i intensitet, eller fortsætter ud over 1-2 timer, så skal du overveje at skrue lidt ned dagen efter. Det er ikke farligt, når det sker, men det er tegn på, at hjernen gerne vil have et lidt roligere tempo i forhold til dén aktivitet eller den samlede mængde på en dag. Husk dine hjernepauser, når du starter op, det er ofte nøglen til at få hjernen med på det nye aktivitetsniveau. Du kan læse mere om hjernepauser og energiforvaltning her.

Psykolog på Frederiksberg

Så er der nyt på lokalefronten – jeg har fået nye lokaler på Borups Allé 129, 2000 Frederiksberg. Lokalerne er lyse og lækre, og der er offentlig transport lige uden for døren.

Hvis du kommer med metro, kan du tage til Fasanvej St. og derefter 4A. Eller du kan tage til Nuuks Plads og gå ad Borups Allé cirka 15 minutter – eller hoppe på bus 68 og stå af ved Fuglebakken St.

Hvis du kommer med tog, kan du tage F-linjen og stå af på Fuglebakken station og gå et par minutter.

Det er nemt at finde parkering, hvis du er i bil, enten foran lokalet, eller ved Meny eller Irma. Parkering er gratis 1 time.

Jeg tilbyder psykologhjælp til mennesker med stress, angst, depression eller følger efter hjernerystelse. Læs mere om mig, og hvad jeg kan hjælpe med.

Hjernetræning – 7 gode råd til at holde din hjerne i form

Jeg får ofte spørgsmålet om, hvordan man holder sin hjerne i form. Hjernen udvikler sig hele livet, og der dannes konstant nye hjerneceller, helt uden vi behøver gøre noget for det. Når det så er sagt, er der adskillige ting, vi kan gøre for at hjælpe hjernen med at holde sig så skarp så muligt hele livet igennem.
Mange mennesker tror, at krydsord eller sudoku er vigtigt for, at hjernen bliver stimuleret. Det er faktisk en myte, at krydsord og sudoku i sig selv holder hjernen skarp og fx forhindrer udvikling af demens. Forskning viser, at det, der er afgørende, er at udfordre sin hjerne. Hvis du elsker at lave krydsord, skal du endelig fortsætte med det! Men du kan med fordel finde andre ting, du gerne vil øve dig på eller lære. Hjernen elsker udfordringer, uanset om det er et nyt og svært strikkeprojekt, at blive bedre til at huske navne, lære at spille et instrument eller et nyt sprog. Du kan også stimulere din hjerne ved at køre en anden rute til arbejde eller fritidsaktiviteter, prøve en ny opskrift eller læse en spændende roman.

illustration til hjernetræning, hjerne bestående af puslespilsbrikker
Billede af Gordon Johnson fra Pixabay

Hvad med apps til hjernetræning?

Inden du overvejer at købe adgang til en af de mange apps eller hjemmesider, som reklamerer med hjernetræning, så skal du tænke dig om. Selvom hjemmesiderne flyder over af henvisninger til forskningsartikler, som skulle påvise en effekt, så er det ikke sikkert, at det er god nok forskning, der henvises til (se fx denne artikel vedrørende det: Forsker om hjernetræning: Gå en tur i stedet (videnskab.dk)). Og det helt store problem er, at man ikke kan være sikker på, at den træning man laver, kan overføres til hverdagen. Så man forbedrer måske sin præstation på selve hjernetræningen, men det er ikke sikkert, at man kan mærke det, næste gang man skal huske, bevare overblikket eller lignende. Derfor: hvis du synes, at det er sjovt, så kan du gøre det – ellers spar dine penge ved at følge nedenstående råd.

Gode råd til at holde din hjerne sund

En risikofaktor i forhold til din hjerne er hjertekarsygdomme, som kan medføre blodpropper i hjernen. Det kan både betyde hjerneskade og udvikling af vaskulær demens. Derfor gør du din hjerne en kæmpe tjeneste ved at forebygge hjertekarsygdomme ved hjælp af KRAM-faktorerne: Kost, Rygning, Alkohol, Motion.

Følgende råd kan hjælpe dig, hvis du gerne vil holde hjernen i god form:

  1. Lad være med at begynde at ryge – og hvis du allerede ryger, så forsøg at stoppe
  2. Begræns alkohol til højst de anbefalede antal genstande ugentligt
  3. Vær fysisk aktiv hver dag
  4. Lær noget nyt og bryd dine rutiner sommetider
  5. Hav fokus på din søvn og prioritér den
  6. Spis sundt (det meste af tiden)
  7. Vær sammen med andre og diskutér emner, I går op i

God fornøjelse med at passe på din hjerne 🙂

Billede af mohamed Hassan fra Pixabay

Hjernetræthed og hvordan man håndterer det

Hjernetræthed er et almindeligt begreb inden for neuropsykologien, fordi mange mennesker med en erhvervet hjerneskade oplever hjernetræthed. De fleste, der får en hjernerystelse, kender også til hjernetræthed i en periode efterfølgende.
Det kan også være, at du kender til det, hvis du har en depression, længerevarende stressbelastning eller senfølger efter covid-19. Hjernetræthed kan være en midlertidig eller en kronisk tilstand, det kommer blandt andet an på årsagen.

Hjernetræthed kan komme til udtryk ved:

  • Problemer med opmærksomheden
  • Hukommelsesproblemer
  • Hurtigt tab af energi
  • Uoverskuelighedsfølelse
  • Følelse af at ’hjernen lukker ned’
  • Langsommere tænkning
  • Ændringer i humør: bliver hurtigt vred, ked af det, stresset
Billede af VSRao fra Pixabay

Pauser og energiforvaltning

Der har været forsket i hjernetræthed, og forskerne mener nu, at det skyldes, at hjernen arbejder på en anden måde end tidligere, og at denne nye måde bruger mere energi. Det betyder, at hjernen hurtigere har brug for en pause. Det er nødvendigt at eksperimentere lidt for at finde ud af, hvordan man skal holde de mest effektive pauser. Man kan prøve:

  • Mindfulness (forskning fra Göteborg Universitet viser, at mindfulness kan være brugbart i forhold til hjernetræthed)
  • Lytte til lydbog eller podcast
  • Gå en tur i naturen
  • Ligge ned (vær opmærksom på om det påvirker nattesøvnen)
  • Tage et bad

Det kan også være, at du finder ud af, at du giver hjernen den bedste pause ved at gøre noget andet, og så skal du selvfølgelig gøre det. Vær opmærksom på, at de ting som du tidligere gjorde for at slappe af eller holde pause, ikke nødvendigvis fungerer lige nu. For eksempel er mange vant til at bruge deres telefoner, være på de sociale medier eller læse nyheder, læse avisen og lignende. Prøv det endelig af, men vær opmærksom på, om det er en effektiv pause for dig lige nu.

7 gode råd til at håndtere hjernetræthed

Hjernetræthed er meget belastende for den, der oplever det. Det påvirker både arbejde/studie og privatliv, fordi man pludselig ikke har den samme energi som tidligere.
Der findes ingen behandling for hjernetræthed, men det hjælper at tilpasse sin hverdag efter, hvordan man har det lige nu. Det vil sige at prøve at give slip på sine forventninger til sig selv, og hvad man plejer at kunne.
Følgende ting fungerer for mange med hjernetræthed:

  • Strukturere din dag og prioritere dine kræfter (læs mere om energiforvaltning)
  • Forklare dine omgivelser, hvordan du har det
  • Eksperimentere med gode og effektive pauser
  • Være venlig og tålmodig over for dig selv
  • Huske egenomsorg (læs mere om egenomsorg)
  • Være opmærksom på, om du kunne have en depression – hvis det er tilfældet, kan hjernetrætheden i mange tilfælde forbedres med depressionsbehandling
  • Hvis du har søvnforstyrrelser, bør du overveje at søge hjælp til dette – det kan forbedre hjernetrætheden

Hjernetrætheden bliver ofte lettere at håndtere, hvis man følger ovenstående råd.
Har du brug for hjælp til hjernetræthed, kan du kontakte mig her.

(kilder: Klinisk neuropsykologi, 2021)

Gode råd til dig, der lige har fået hjernerystelse

De fleste med hjernerystelse, som jeg ser i min klinik, har længerevarende følger efter en hjernerystelse. Men jeg får også henvendelser fra mennesker, der for nylig har fået hjernerystelse, og som har brug for nogle gode råd. Dette blogindlæg er til alle jer. Det er selvfølgelig vigtigt at vide, at rådene her ikke erstatter kontakt til fx egen læge eller skadestuen. Søg altid råd hos lægen, hvis der er noget du er i tvivl om.

Først og fremmest skal du vide, at det er de færreste, der får længerevarende følger efter en hjernerystelse. De fleste kommer sig uden mén, og der er en meget stor sandsynlighed for, at det også gælder for dig. I medierne fylder skræmmehistorierne – ikke historierne om alle dem, der får det godt igen. Derfor kan det virke som om, at der er en stor risiko for at få langvarige følger. Men heldigvis er det ikke sådan.

De første 24-48 timer

  • Søg læge hvis du har slået hovedet
  • Hvil dig. Sov hvis du har brug for det. Du skal helst få nogen til at vække dig hver 3.-4. time for at være sikker på, at du ikke har fået det værre.
  • Hvis du får det værre, skal du omgående søge læge. Hvis du f.eks. bliver sløv, besvimer, kaster mere op, får tiltagende kraftig hovedpine eller får talebesvær. 
  • Lig ikke og hvil dig hele tiden. Du må gerne lave lette aktiviteter som ikke forværrer dine symptomer.
  • Undgå skærme, alkohol, koffein og hård fysisk aktivitet

Mange får at vide, at de skal gå hjem i seng og hvile for nedrullede gardiner, ind til de er raske. Men det er ikke de nyeste anbefalinger. Meget tyder på, at man hurtigere får det bedre, hvis man veksler imellem hvile og aktivitet. Hjernen skal have hvile, men den skal også stimuleres en smule.

Billede af Pexels fra Pixabay

2 døgn til 3 mdr. efter

  • Hvile og pauser. Mange er utålmodige i forhold til at blive raske, og har svært ved at holde fast i hvile og pauser. Du hjælper din hjerne meget ved at finde nogle gode hjernepauser, hvor hjernen får hvilet sig.
  • Veksle mellem aktivitet og pauser/hvile. Hjernen må gerne udfordres en smule. Forsøg at starte op på hverdagsaktiviteter. Vær opmærksom på at starte op i det små og se, hvordan hjernen reagerer på det. 
  • Skærme: start op i det små og væn langsomt hjernen til skærme igen. Vær opmærksom på at skærme ikke er hjernepause – men derimod lidt udfordrende for hjernen. 
  • Vær rar ved dig selv og forsøg at acceptere situationen som den er lige nu. 
  • Gør afslappende ting som afspænding, gå en tur i naturen eller lyt til en lydbog hvis det føles rart.
  • Hvis du efter 14 dage stadig har mange symptomer, kan du søge yderligere hjælp. For eksempel hos en fysioterapeut/osteopat med særlig viden om hjernerystelse, en neurooptometrist som kan vurdere dit samsyn, eller en psykolog hvis du oplever at være meget angst eller urolig over symptomerne.

Husk, at for langt de fleste bliver det helt godt igen. Jeg ønsker dig rigtig god bedring.

Du kan læse mere om hjernerystelse her, psykologisk behandling af hjernerystelse og energiforvaltning her.

Neuropsykolog på Frederiksberg

Jeg har arbejdet inden for det neuropsykologiske felt siden 2009, så jeg har stor erfaring med at hjælpe mennesker med hjerneskader og hjernerystelse. Du kan læse mere om, hvad en neuropsykolog laver her. Jeg har stor erfaring med at tale med mennesker og hjælpe dem med at skabe forandring i deres liv. Det er vigtigt for mig at skabe et rum, hvor du kan føle dig tryg, da det er fundamentet for at kunne arbejde med sig selv og det, der er smertefuldt. Du kan læse mere om mig og hvordan jeg arbejder her. Jeg arbejder med den kognitive metode, der hedder Acceptance and Commitment Therapy. Det er forskningsmæssigt bevist, at den virker i forhold til mange forskellige problemstillinger.

Jeg har kliniklokale på Borups Allé 129, 2000 Frederiksberg. Der er nem adgang med offentlig transport (S-togs linjen F går lige til døren), eller du kan tage metroen til Fasanvej St. og gå resten af vejen eller tage bus 4A.

Det er nemt at finde parkering, enten på gaden eller ved Meny eller Irma (lige ved siden af lokalet). Læs mere her og se billeder af lokalet.

Tjek eventuelt Rejseplanen for at se, hvordan du kommer frem, eller kontakt mig her for yderligere information.

Jeg sætter min hjelm, som jeg vil…?

I morges, da jeg cyklede på arbejde, var jeg vidne til en ulykke. Et barn, der skulle ud af en bil, åbnede bildøren lige ud i en cyklist – en teenager på vej til skole. Han fløj ud over styret og landede på sin skulder, men heldigvis slog han ikke hovedet, han havde nemlig cykelhjelm på. Jeg og et par andre kom ham til hjælp og fik ringet til hans familie, som kunne køre ham på skadestuen. Da jeg cyklede videre (meget opmærksom på de parkerede biler!), tænkte jeg videre på cykelhjelme.

Det er ikke usædvanligt at se børn og unge cykle rundt med hjelmen på styret eller i cykelkurven. Det kan også være forældre, som troligt har givet deres børn hjelm på, men som selv cykler rundt uden. Når jeg taler med folk i min omgangskreds, som ikke kører med hjelm, forklarer de, at de altid kører forsigtigt, at de kun skal cykle en kort distance, eller at det ser dumt ud.
Mads Christensen (kendt som ’Blærerøven’) var i medierne i starten af året, da han i Godmorgen Danmark udtalte, at efter 8 års alderen behøver børn ikke at have hjelm på, og at man i øvrigt ligner en idiot med hjelm på.

Cykelhjelme mindsker risikoen for hjerneskader

Fakta er, at cykelhjelm reducerer risikoen for hovedskader med 63-88% http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art5569485/Nu-er-det-dokumenteret-Cykelhjelme-virker

Jeg kører altid med hjelm, og jeg ser det som min pligt som fagperson at forsøge at påvirke så mange som muligt til også at køre med hjelm. I mit arbejde som neuropsykolog møder jeg jævnligt mennesker, som har været involveret i cykelulykker. Deres hårde arbejde med genoptræningen imponerer mig til stadighed, og det er slående for mig, at dem der kommer op på cyklen igen, de kører ALTID med hjelm.
Hvis man har været i et uheld og oplevet smerterne og den hårde genoptræning, både fysisk, kognitivt og psykologisk, så er man ligeglad med, om håret bliver fladt af en hjelm, og man ved, at mange uheld sker, uden at man selv var skyld i det – som den unge dreng, jeg så i morges. At man selv kører forsigtigt og overholder færdselsreglerne er selvfølgelig fint, men ikke en gyldig grund til at droppe hjelmen.

Forældre er rollemodeller

Til de forældre, som giver deres børn cykelhjelm på, men som selv kører uden, har jeg lyst til at spørge: hvem skal passe dit barn, hvis du kommer ud for en ulykke? Barnet slipper nok uden alvorlige hovedskader, men det gør du ikke selv nødvendigvis. Det er et provokerende spørgsmål for mange, men jeg kan virkelig ikke forstå, at man kører uden hjelm. For mig svarer det til at køre i bil uden sikkerhedssele.
Rådet for Sikker trafik har sammen med Trygfonden lavet en undersøgelse, der viser, at de voksnes adfærd i trafikken er afgørende for børnenes adfærd – både nu og senere i deres liv. Forældrene er rollemodeller for deres børn, og der er risiko for, at børnene kommer til at forbinde cykelhjelmen med noget barnligt, hvis forældrene kører uden hjelm. Det vil betyde, at børnene hurtigst muligt vil af med hjelmen for at føle sig store og på vej mod voksenlivet. Hvis man gerne vil have, at ens barn skal fortsætte med hjelmen og reducere deres risiko for alvorlige hovedskader med op til 75 %, så er man altså selv nødt til at gå forrest. Se mere på https://www.sikkertrafik.dk/boern-unge/til-foraeldre

Hvordan skal hjelmen sidde

Det er selvfølgelig afgørende, at hjelmen sidder rigtigt på hovedet. Hvis den sidder for langt tilbage (hvilket ses meget tit), for langt fremme (mindre almindeligt), er for løs om hagen eller (gys!) slet ikke er spændt under hagen – så er det falsk sikkerhed. Brug disse råd:

  • Den skal sidde lige på hovedet – eller for langt ned i nakken eller panden
  • Der skal være to fingres afstand mellem dine øjenbryn og kanten af cykelhjelmen
  • Spænderne skal sidde lige under øret
  • Hjelmen skal være strammet i nakken, så den ikke rutsjer rundt på hovedet
  • Hjelmen skal være strammet under hagen, så den sidder til uden at sidde ubehageligt

Vælg den rigtige hjelm

Cykelhjelme fås i alverdens farver, former og prisklasser. Forbrugerrådet Tænk laver jævnligt tests af hjelme (sidste gang i 2014), hvor de tester komfort, sikkerhed med mere. Generelt kan man tænke i følgende punkter, når man skal vælge den rigtige hjelm:

  • Ventilation: hvor mange ventilationshuller er der i hjelmen? Få ventilationshuller betyder varmere hjelm – det er især besværligt om sommeren. Mange skaterhjelme har mindre ventilation end sports-, eller cityhjelme (som almindelige cykelhjelme kaldes)
  • Kan hjelmen justeres? Nogle hjelme kan både justeres i nakken og med spænder under ørerne – det kan være en god idé, især hvis du kører med hue om vinteren, da du så kan spænde hjelmen lidt ud.
  • Føles den rar at have på? Prøv den altid i butikken, så du ikke ender med en hjelm, som du ikke kan lide at have på
  • Vælg en cykelhjelm, som er CE-mærket med godkendelsesnummer EN 1078, så er du sikker på, at hjelmen opfylder de europæiske krav til cykelhjelme.

Hvis man ikke kører med cykelhjelm, fordi man er enig med Mads Christensen, så kan man overveje en ’airbag-cykelhjelm’ (Høvding). Den er dyr, men effektiv. Den virker ved at man har en krave rundt om halsen. Hvis man falder på cyklen, puster airbaggen sig ud med lynets hast, så man ikke slår hovedet. I mit næste blogindlæg tester jeg en Høvding og giver en anmeldelse af min oplevelse.

Flere tal http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-34/Metaanalyse-effekt-af-cykelhjelm

Nå, hvad laver du så? – Hjernens kringelkroge og lidt om testning

Hvad er en neuropsykolog?

I mange sammenhænge er det første, man bliver spurgt om: “nå, hvad laver du så?”. Når jeg fortæller, at jeg er neuropsykolog, skal jeg som regel forklare, hvad det er. Derfor skal mit første blogindlæg handle om, hvad neuropsykologi er. Jeg vil også fortælle lidt om, hvordan hjernen kan påvirkes af en hjerneskade, og hvad man kan bruge en neuropsykologisk test til.

Neuropsykologien er en særlig gren af psykologien, hvor man mener, at hjernen har afgørende betydning for den måde, vi opfører os på.

En neuropsykolog er en universitetsuddannet psykolog, der arbejder inden for et neuropsykologisk område. Ofte er han eller hun specialist i neuropsykologi eller under uddannelse til at blive det. Mange neuropsykologer har mest med neuropsykologiske testninger at gøre. For eksempel hvis man skal have afgjort en erstatning fra forsikringsselskabet eller have vurderet sin arbejdsevne.
Der findes også neuropsykologer som mig selv, der mest er interesserede i selve genoptræningsdelen, og som derfor laver genoptræning af hjernens funktioner og har psykologsamtaler med mennesker, der har en hjerneskade. Man kan læse mere om neuropsykologer og deres arbejde på Selskabet Danske Neuropsykologers hjemmeside.

Hvad skyldes en erhvervet hjerneskade?

Neuropsykologer arbejder med børn eller voksne, som har en hjerneskade – enten medfødt eller en, de har fået senere (kaldes ‘erhvervet hjerneskade’).

Der kan være forskellige årsager til en hjerneskade. Hjerneskaden kan for eksempel skyldes en hjerneblødning, blodprop i hjernen, iltmangel eller sygdomme såsom meningitis eller sklerose.
Hjerneskaden kan også være ’traumatisk’, hvilket i denne sammenhæng betyder, at det er noget udefrakommende, som har skabt en blødning i hjernen. Det kan for eksempel være en bil-, eller cykelulykke, overfald eller andet. Hjerneskaden kan komme til udtryk på forskellige måder, alt efter hvor skaden sidder i hjernen, den enkeltes personlighed, og den støtte, man får af familie, venner, arbejdsplads og andre.

Hjernens funktioner – ultrakort!

Man vil dog som regel være påvirket inden for et af disse kognitive områder (kognitiv betyder ‘de processer der foregår i hjernen’):

  • Synet (for eksempel synsforstyrrelser)
  • Bevægeapparatet (for eksempel balanceproblemer eller lammelser)
  • Opmærksomhed
  • Hukommelse
  • Planlægning/overblik/strukturering

Hjernen er opbygget i netværk, og de forskellige områder, som er nævnt ovenfor ’bor’ derfor ikke bestemte steder i hjernen. Der er dog steder i hjernen, som er af afgørende betydning for forskellige funktioner. For eksempel er det meget sandsynligt, at hukommelsesfunktionen er påvirket, hvis hjerneskaden sidder i det, der hedder hippocampusnetværket.

Hvad kan man bruge en neuropsykologisk test til?

Når man laver en neuropsykologisk test, vil neuropsykologen teste de kognitive områder for at finde ud af, hvor udfordringerne og styrkerne (ressourcerne) ligger. Måske finder neuropsykologen ud af, at hukommelsen fungerer bedst, hvis man skriver beskeder og aftaler ned. Eller at man faktisk ikke har problemer med selve hukommelsen, men derimod med opmærksomheden eller overblikket.

Det er en stor fordel at vide, når man skal i gang med den neuropsykologiske genoptræning. Fordi neuropsykologen så kan tage udgangspunkt i, hvilke områder man skal støttes og trænes i, og hvilke områder, man skal bygge videre på. Det kan også være en fordel for andre faggrupper at vide, hvor ens styrker/ressourcer er. For eksempel kan fysioterapeuten lave et skema over øvelserne, hvis man husker bedst på den måde.
En neuropsykologisk testning kan også bruges, når forsikringsselskaber, kommuner eller andre har brug for at vide, om man har fået varige mén på grund af sin hjerneskade for at kunne beregne forsikringssummen eller arbejdsevnen.

Der er fortsat mange ting, vi ikke ved om hjernen, men hjernens mysterier kan blive ved med at forbløffe mig.
Lad mig vide, hvad der interesserer jer – og hvad synes I, at næste blogindlæg skal handle om?

Kilder: Håkon Eriksson ”Neuropsykologi” (2003) og Gade et al. ”Klinisk Neuropsykologi” (2009)