Gode råd til dig, der lige har fået hjernerystelse

De fleste med hjernerystelse, som jeg ser i min klinik, har længerevarende følger efter en hjernerystelse. Men jeg får også henvendelser fra mennesker, der for nylig har fået hjernerystelse, og som har brug for nogle gode råd. Dette blogindlæg er til alle jer. Det er selvfølgelig vigtigt at vide, at rådene her ikke erstatter kontakt til fx egen læge eller skadestuen. Søg altid råd hos lægen, hvis der er noget du er i tvivl om.

Først og fremmest skal du vide, at det er de færreste, der får længerevarende følger efter en hjernerystelse. De fleste kommer sig uden mén, og der er en meget stor sandsynlighed for, at det også gælder for dig. I medierne fylder skræmmehistorierne – ikke historierne om alle dem, der får det godt igen. Derfor kan det virke som om, at der er en stor risiko for at få langvarige følger. Men heldigvis er det ikke sådan.

De første 24-48 timer

  • Søg læge hvis du har slået hovedet
  • Hvil dig. Sov hvis du har brug for det. Du skal helst få nogen til at vække dig hver 3.-4. time for at være sikker på, at du ikke har fået det værre.
  • Hvis du får det værre, skal du omgående søge læge. Hvis du f.eks. bliver sløv, besvimer, kaster mere op, får tiltagende kraftig hovedpine eller får talebesvær. 
  • Lig ikke og hvil dig hele tiden. Du må gerne lave lette aktiviteter som ikke forværrer dine symptomer.
  • Undgå skærme, alkohol, koffein og hård fysisk aktivitet

Mange får at vide, at de skal gå hjem i seng og hvile for nedrullede gardiner, ind til de er raske. Men det er ikke de nyeste anbefalinger. Meget tyder på, at man hurtigere får det bedre, hvis man veksler imellem hvile og aktivitet. Hjernen skal have hvile, men den skal også stimuleres en smule.

Billede af Pexels fra Pixabay

2 døgn til 3 mdr. efter

  • Hvile og pauser. Mange er utålmodige i forhold til at blive raske, og har svært ved at holde fast i hvile og pauser. Du hjælper din hjerne meget ved at finde nogle gode hjernepauser, hvor hjernen får hvilet sig.
  • Veksle mellem aktivitet og pauser/hvile. Hjernen må gerne udfordres en smule. Forsøg at starte op på hverdagsaktiviteter. Vær opmærksom på at starte op i det små og se, hvordan hjernen reagerer på det. 
  • Skærme: start op i det små og væn langsomt hjernen til skærme igen. Vær opmærksom på at skærme ikke er hjernepause – men derimod lidt udfordrende for hjernen. 
  • Vær rar ved dig selv og forsøg at acceptere situationen som den er lige nu. 
  • Gør afslappende ting som afspænding, gå en tur i naturen eller lyt til en lydbog hvis det føles rart.
  • Hvis du efter 14 dage stadig har mange symptomer, kan du søge yderligere hjælp. For eksempel hos en fysioterapeut/osteopat med særlig viden om hjernerystelse, en neurooptometrist som kan vurdere dit samsyn, eller en psykolog hvis du oplever at være meget angst eller urolig over symptomerne.

Husk, at for langt de fleste bliver det helt godt igen. Jeg ønsker dig rigtig god bedring.

Du kan læse mere om hjernerystelse her, psykologisk behandling af hjernerystelse og energiforvaltning her.

Neuropsykolog på Frederiksberg

Jeg har arbejdet inden for det neuropsykologiske felt siden 2009, så jeg har stor erfaring med at hjælpe mennesker med hjerneskader og hjernerystelse. Du kan læse mere om, hvad en neuropsykolog laver her. Jeg har stor erfaring med at tale med mennesker og hjælpe dem med at skabe forandring i deres liv. Det er vigtigt for mig at skabe et rum, hvor du kan føle dig tryg, da det er fundamentet for at kunne arbejde med sig selv og det, der er smertefuldt. Du kan læse mere om mig og hvordan jeg arbejder her. Jeg arbejder med den kognitive metode, der hedder Acceptance and Commitment Therapy. Det er forskningsmæssigt bevist, at den virker i forhold til mange forskellige problemstillinger.

Jeg har to klinikadresser, begge på Frederiksberg.
Den ene klinikadresse er på Rathsacksvej 1, 4.sal. Der er 2 x 9 trin og elevator. Rathsacksvej er den første sidevej på Gammel Kongevej fra Frederiksberg Rådhus. Det er i gå-afstand fra metrostationen ‘Frederiksberg’ ved Frederiksberg Centret.
Bus 18 stopper ved Frederiksberg Rådhus, og bus 9A stopper ved Henrik Steffens Vej/Gammel Kongevej. Herfra er der en meget kort gåtur.
På adressen skal man ringe på ved ‘Lægerne Nielsen og Wallewik’, da jeg lejer mig ind i en lægeklinik.

Min anden klinikadresse er på Roskildevej 46, 2000 Frederiksberg. Her er mulighed for at afholde samtaler i stueplan, hvis du har svært ved at gå på trapper. Kliniklokalet ligger ved Aldi, mellem Nordre Fasanvej og Dalgas Boulevard, i en orange bygning ud mod vejen.
Bus 7A kører næsten lige til døren (Solbjerg Kirkegård/Roskildevej), alternativt kan man tage metroen til ‘Fasanvej’ og herfra 4A, hvorefter man kan gå det sidste stykke ad Roskildevej.

Tjek eventuelt Rejseplanen for at se, hvordan du kommer frem, eller kontakt mig her for yderligere information.

Jeg sætter min hjelm, som jeg vil…?

I morges, da jeg cyklede på arbejde, var jeg vidne til en ulykke. Et barn, der skulle ud af en bil, åbnede bildøren lige ud i en cyklist – en teenager på vej til skole. Han fløj ud over styret og landede på sin skulder, men heldigvis slog han ikke hovedet, han havde nemlig cykelhjelm på. Jeg og et par andre kom ham til hjælp og fik ringet til hans familie, som kunne køre ham på skadestuen. Da jeg cyklede videre (meget opmærksom på de parkerede biler!), tænkte jeg videre på cykelhjelme.

Det er ikke usædvanligt at se børn og unge cykle rundt med hjelmen på styret eller i cykelkurven. Det kan også være forældre, som troligt har givet deres børn hjelm på, men som selv cykler rundt uden. Når jeg taler med folk i min omgangskreds, som ikke kører med hjelm, forklarer de, at de altid kører forsigtigt, at de kun skal cykle en kort distance, eller at det ser dumt ud.
Mads Christensen (kendt som ’Blærerøven’) var i medierne i starten af året, da han i Godmorgen Danmark udtalte, at efter 8 års alderen behøver børn ikke at have hjelm på, og at man i øvrigt ligner en idiot med hjelm på.

Cykelhjelme mindsker risikoen for hjerneskader

Fakta er, at cykelhjelm reducerer risikoen for hovedskader med 63-88% http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art5569485/Nu-er-det-dokumenteret-Cykelhjelme-virker

Jeg kører altid med hjelm, og jeg ser det som min pligt som fagperson at forsøge at påvirke så mange som muligt til også at køre med hjelm. I mit arbejde som neuropsykolog møder jeg jævnligt mennesker, som har været involveret i cykelulykker. Deres hårde arbejde med genoptræningen imponerer mig til stadighed, og det er slående for mig, at dem der kommer op på cyklen igen, de kører ALTID med hjelm.
Hvis man har været i et uheld og oplevet smerterne og den hårde genoptræning, både fysisk, kognitivt og psykologisk, så er man ligeglad med, om håret bliver fladt af en hjelm, og man ved, at mange uheld sker, uden at man selv var skyld i det – som den unge dreng, jeg så i morges. At man selv kører forsigtigt og overholder færdselsreglerne er selvfølgelig fint, men ikke en gyldig grund til at droppe hjelmen.

Forældre er rollemodeller

Til de forældre, som giver deres børn cykelhjelm på, men som selv kører uden, har jeg lyst til at spørge: hvem skal passe dit barn, hvis du kommer ud for en ulykke? Barnet slipper nok uden alvorlige hovedskader, men det gør du ikke selv nødvendigvis. Det er et provokerende spørgsmål for mange, men jeg kan virkelig ikke forstå, at man kører uden hjelm. For mig svarer det til at køre i bil uden sikkerhedssele.
Rådet for Sikker trafik har sammen med Trygfonden lavet en undersøgelse, der viser, at de voksnes adfærd i trafikken er afgørende for børnenes adfærd – både nu og senere i deres liv. Forældrene er rollemodeller for deres børn, og der er risiko for, at børnene kommer til at forbinde cykelhjelmen med noget barnligt, hvis forældrene kører uden hjelm. Det vil betyde, at børnene hurtigst muligt vil af med hjelmen for at føle sig store og på vej mod voksenlivet. Hvis man gerne vil have, at ens barn skal fortsætte med hjelmen og reducere deres risiko for alvorlige hovedskader med op til 75 %, så er man altså selv nødt til at gå forrest. Se mere på https://www.sikkertrafik.dk/kampagner/nederen-foraeldre

Hvordan skal hjelmen sidde

Det er selvfølgelig afgørende, at hjelmen sidder rigtigt på hovedet. Hvis den sidder for langt tilbage (hvilket ses meget tit), for langt fremme (mindre almindeligt), er for løs om hagen eller (gys!) slet ikke er spændt under hagen – så er det falsk sikkerhed. Brug disse råd:

  • Den skal sidde lige på hovedet – eller for langt ned i nakken eller panden
  • Der skal være to fingres afstand mellem dine øjenbryn og kanten af cykelhjelmen
  • Spænderne skal sidde lige under øret
  • Hjelmen skal være strammet i nakken, så den ikke rutsjer rundt på hovedet
  • Hjelmen skal være strammet under hagen, så den sidder til uden at sidde ubehageligt

 

Vælg den rigtige hjelm

Cykelhjelme fås i alverdens farver, former og prisklasser. Forbrugerrådet Tænk laver jævnligt tests af hjelme (sidste gang i 2014), hvor de tester komfort, sikkerhed med mere. Generelt kan man tænke i følgende punkter, når man skal vælge den rigtige hjelm:

  • Ventilation: hvor mange ventilationshuller er der i hjelmen? Få ventilationshuller betyder varmere hjelm – det er især besværligt om sommeren. Mange skaterhjelme har mindre ventilation end sports-, eller cityhjelme (som almindelige cykelhjelme kaldes)
  • Kan hjelmen justeres? Nogle hjelme kan både justeres i nakken og med spænder under ørerne – det kan være en god idé, især hvis du kører med hue om vinteren, da du så kan spænde hjelmen lidt ud.
  • Føles den rar at have på? Prøv den altid i butikken, så du ikke ender med en hjelm, som du ikke kan lide at have på
  • Vælg en cykelhjelm, som er CE-mærket med godkendelsesnummer EN 1078, så er du sikker på, at hjelmen opfylder de europæiske krav til cykelhjelme.

Hvis man ikke kører med cykelhjelm, fordi man er enig med Mads Christensen, så kan man overveje en ’airbag-cykelhjelm’ (Høvding). Den er dyr, men effektiv. Den virker ved at man har en krave rundt om halsen. Hvis man falder på cyklen, puster airbaggen sig ud med lynets hast, så man ikke slår hovedet. I mit næste blogindlæg tester jeg en Høvding og giver en anmeldelse af min oplevelse.

 

Flere tal http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-34/Metaanalyse-effekt-af-cykelhjelm

 

Nå, hvad laver du så? – Hjernens kringelkroge og lidt om testning

Hvad er en neuropsykolog?

I mange sammenhænge er det første, man bliver spurgt om: “nå, hvad laver du så?”. Når jeg fortæller, at jeg er neuropsykolog, skal jeg som regel forklare, hvad det er. Derfor skal mit første blogindlæg handle om, hvad neuropsykologi er. Jeg vil også fortælle lidt om, hvordan hjernen kan påvirkes af en hjerneskade, og hvad man kan bruge en neuropsykologisk test til.

Neuropsykologien er en særlig gren af psykologien, hvor man mener, at hjernen har afgørende betydning for den måde, vi opfører os på.

En neuropsykolog er en universitetsuddannet psykolog, der arbejder inden for et neuropsykologisk område. Ofte er han eller hun specialist i neuropsykologi eller under uddannelse til at blive det. Mange neuropsykologer har mest med neuropsykologiske testninger at gøre. For eksempel hvis man skal have afgjort en erstatning fra forsikringsselskabet eller have vurderet sin arbejdsevne.
Der findes også neuropsykologer som mig selv, der mest er interesserede i selve genoptræningsdelen, og som derfor laver genoptræning af hjernens funktioner og har psykologsamtaler med mennesker, der har en hjerneskade. Man kan læse mere om neuropsykologer og deres arbejde på Selskabet Danske Neuropsykologers hjemmeside.

Hvad skyldes en erhvervet hjerneskade?

Neuropsykologer arbejder med børn eller voksne, som har en hjerneskade – enten medfødt eller en, de har fået senere (kaldes ‘erhvervet hjerneskade’).

Der kan være forskellige årsager til en hjerneskade. Hjerneskaden kan for eksempel skyldes en hjerneblødning, blodprop i hjernen, iltmangel eller sygdomme såsom meningitis eller sklerose.
Hjerneskaden kan også være ’traumatisk’, hvilket i denne sammenhæng betyder, at det er noget udefrakommende, som har skabt en blødning i hjernen. Det kan for eksempel være en bil-, eller cykelulykke, overfald eller andet. Hjerneskaden kan komme til udtryk på forskellige måder, alt efter hvor skaden sidder i hjernen, den enkeltes personlighed, og den støtte, man får af familie, venner, arbejdsplads og andre.

Hjernens funktioner – ultrakort!

Man vil dog som regel være påvirket inden for et af disse kognitive områder (kognitiv betyder ‘de processer der foregår i hjernen’):

  • Synet (for eksempel synsforstyrrelser)
  • Bevægeapparatet (for eksempel balanceproblemer eller lammelser)
  • Opmærksomhed
  • Hukommelse
  • Planlægning/overblik/strukturering

Hjernen er opbygget i netværk, og de forskellige områder, som er nævnt ovenfor ’bor’ derfor ikke bestemte steder i hjernen. Der er dog steder i hjernen, som er af afgørende betydning for forskellige funktioner. For eksempel er det meget sandsynligt, at hukommelsesfunktionen er påvirket, hvis hjerneskaden sidder i det, der hedder hippocampusnetværket.

Hvad kan man bruge en neuropsykologisk test til?

Når man laver en neuropsykologisk test, vil neuropsykologen teste de kognitive områder for at finde ud af, hvor udfordringerne og styrkerne (ressourcerne) ligger. Måske finder neuropsykologen ud af, at hukommelsen fungerer bedst, hvis man skriver beskeder og aftaler ned. Eller at man faktisk ikke har problemer med selve hukommelsen, men derimod med opmærksomheden eller overblikket.

Det er en stor fordel at vide, når man skal i gang med den neuropsykologiske genoptræning. Fordi neuropsykologen så kan tage udgangspunkt i, hvilke områder man skal støttes og trænes i, og hvilke områder, man skal bygge videre på. Det kan også være en fordel for andre faggrupper at vide, hvor ens styrker/ressourcer er. For eksempel kan fysioterapeuten lave et skema over øvelserne, hvis man husker bedst på den måde.
En neuropsykologisk testning kan også bruges, når forsikringsselskaber, kommuner eller andre har brug for at vide, om man har fået varige mén på grund af sin hjerneskade for at kunne beregne forsikringssummen eller arbejdsevnen.

Der er fortsat mange ting, vi ikke ved om hjernen, men hjernens mysterier kan blive ved med at forbløffe mig.
Lad mig vide, hvad der interesserer jer – og hvad synes I, at næste blogindlæg skal handle om?

 

Kilder: Håkon Eriksson ”Neuropsykologi” (2003) og Gade et al. ”Klinisk Neuropsykologi” (2009)