Hjerneskade ved iltmangel (anoksisk hjerneskade)

Hjerneskade ved iltmangel (i fagtermer kaldet anoksisk hjerneskade) kan opstå på mange forskellige måder. Nyfødte kan fx få en hjerneskade, hvis der opstår iltmangel under fødslen. Da jeg er specialiseret inden for voksenområdet, beskriver jeg i det følgende hjerneskader hos voksne (det vil sige erhvervede sen-hjerneskader).

Hjerneskade på grund af iltmangel kan blandt andet opstå på grund af drukning, kvælning, hjertestop og selvmordsforsøg med forskellige medikamenter. Hjernen er meget sårbar over for manglende ilttilførsel, og kan kun tåle at være uden ilt i ganske korte perioder. Derfor er livreddende førstehjælp også afgørende, både i forhold til overlevelse og i forhold til en eventuel efterfølgende hjerneskade.

Hvis man får en hjerneskade på grund af iltmangel, vil man ofte få problemer med hukommelsen, opmærksomheden og eventuelt personlighedsforandringer – som kan være forbigående. Læs mere om kognitive funktioner her og her.

Image by Gordon Johnson from Pixabay

Hvad kan man selv gøre?

Det er vigtigt at undersøge, om der er mulighed for hjælp og støtte i din kommune. Det kan være en hjerneskadekoordinator, støttegrupper, kognitiv træning eller undervisning.

Det kan være en god idé at få undersøgt hos en neuropsykolog, hvilke funktioner i hjernen der er påvirket. På mange neurologiske afdelinger har de neuropsykologer ansat til at hjælpe med at lave screeninger eller undersøgelser af de kognitive funktioner. Grunden til at det kan være godt at få undersøgt, er at så ved du, hvad du skal arbejde videre med, og du ved, hvor dine ressourcer er.

Hvis du har hukommelsesproblemer, er det en god idé at bruge en kalender. Pas på med at have flere kalendersystemer – det skader ofte mere, end det gavner. Hvis du er vant til at bruge mobiltelefonens kalender, er det ofte godt at bruge den, fordi der er mulighed for at sætte notifikationer på. Det vil sige, at du kan indstille kalenderen til at minde dig om aftaler og gøremål.
Hvis du har det bedre med at bruge en papirkalender, er det en god idé at have den liggende fremme et fast sted, så du husker at kigge i den. Du kan også notere i kalenderen, hvad du skal huske at gøre, så du ikke behøver at have det hele oppe i hovedet – det kan godt udmatte.
Hvis du har lyst, kan du selv lave en ‘bullet journal’, som er en kombineret kalender/to-do seddel/dagbog/osv. Se mere her.
Det vigtigste er at finde et system, som du har det godt med, og som der er størst sandsynlighed for, at du vil blive ved med at bruge.

Hvis du har opmærksomhedsproblemer, er det en god idé at være opmærksom på dine omgivelser. Er der meget støj, når du skal koncentrere dig, kan det være en idé at trække dig lidt væk fra støjen, hvis det er muligt. Eller bruge ørepropper eller støjreducerende høretelefoner. Det kan også være, at du har brug for at sidde et sted, hvor der ikke er så mange visuelle stimuli, altså ting der fx bevæger sig og kan distrahere dig.
Det kan betyde, at du får mest ud af at være sammen med andre mennesker, hvis I er hjemme hos nogen, i stedet for at gå ud på café. Eller at I finder den mest rolige café, eller vælger et tidspunkt, hvor der ikke er så mange andre ude. Under energiforvaltning kan du læse mere om, hvordan man arbejder på at tilpasse sig den nye situation.