Hjerneskade

Hvad er hjerneskader

Hjerneskader kan være medfødte eller komme senere i livet (erhvervede hjerneskader). De erhvervede hjerneskader kan skyldes blødninger i hjernen, blodpropper i hjernen, iltmangel på grund af hjertestop, sygdom (fx meningitis), neurologiske lidelser (fx demens, sklerose og parkinsons sygdom). Det kan også skyldes ulykker (fx cykel-, eller biluheld) og kaldes så traumatisk hjerneskade.
Uanset årsagen så har man en hjerneskade, hvis hjernen har taget skade, og man kan se den skade på CT-skanning eller MR-skanning.

Hjernens funktioner

Vores hjerner er helt fantastiske, og der er utroligt mange ting, vi endnu ikke ved om hjernen. Vi ved, at hjernen fungerer i komplicerede netværk, og at bestemte områder i hjernen har særlig betydning for forskellige funktioner. For eksempel vil man ofte få sproglige problemer, hvis skaden sidder i venstre side cirka ved øret (venstre temporallap).

For nemheds skyld har man inddelt de funktioner, som vi bruger til at fungere i hverdagen, i forskellige såkaldte kognitive områder.

De områder er: sanseindtryk, koncentration/opmærksomhed, indlæring/hukommelse, sproglige funktioner, og styringsfunktioner (planlægning/overblik mv.)

Når man har en hjerneskade, kan man få problemer inden for et eller flere af disse områder. Man kan også få personlighedsændringer eller problemer med at regulere sit humør.

Hvordan hjerneskaden kommer til udtryk, afhænger af flere ting. Hvor skaden sidder, hvor længe det er siden, hvilken type skade det er, hvem man er (personlighed, netværk osv.). Det kan også afhænge af, hvor meget genoptræning (rehabilitering) man har fået.

Hvordan kan en hjerneskade komme til udtryk?

Mange, der har en hjerneskade, fortæller, at de får problemer med at holde koncentrationen, at de oplever et lavere mentalt tempo, og at de har mindre energi.

Koncentration/opmærksomhed

Problemer med koncentrationen/opmærksomheden kan vise sig ved, at man har problemer med at se en film, fordi opmærksomheden svigter. Eller det kan være svært at være opmærksom, hvis børnene fortæller en længere historie fra deres dag. Det kan også være, at man finder ud af, at man ikke længere kan koncentrere sig, hvis radioen kører samtidig – selvom man kunne det før skaden.

Lavere mentalt tempo

Et lavere mentalt tempo, end før skaden, betyder ikke, at man er blevet dummere! Det betyder, at andre med fordel kan sætte farten lidt ned, når de fortæller noget. Fordi hjernen har brug for lidt længere tid til at bearbejde ordene. Det kan også være, at man har brug for lidt mere tid til praktiske ting, eller at arbejdsopgaver tager lidt længere tid. Det er afgørende, at man arbejder på at finde ud af, hvad der fungerer for én og derefter deler det med omgivelserne.

Træthed efter hjerneskade

Træthed er en helt normal følgevirkning af en hjerneskade. Læger mener, at det formentlig skyldes, at hjernen bruger mere energi, end den plejede. Lidt ligesom hvis hjernens netværk tidligere kørte på en 4-sporet motorvej, og nu kører på en kurvet landevej. For mange er trætheden størst det første halve til hele år efter skaden. Nogen vender tilbage til energiniveauet fra før skaden, men mange bliver ved med at have trætheden som følgesvend i en eller anden form. Det er vigtigt at respektere sit nye behov for hvile, samtidig med at man skal leve det liv, som man ønsker. Det kan være rart at have en sparringspartner, som kan hjælpe én med at finde ud af, hvad man gerne vil prioritere i sit liv. Man skal finde ud af, hvordan man gerne vil bruge den energi, som man har til rådighed, og det kan godt være krævende. Men det er godt givet ud i det lange løb.

Du kan læse mere om hjernetræthed her og energiforvaltning her, og hvis du har brug for at tale med mig, kan du kontakte mig her. Du kan læse mere om hjerneskader på hjernesagen eller hjerneskadeforeningen.